Biodiversitet

Biodiversitet er et bredt emne, som berører flere områder af museers virke. Mange museer har udendørs arealer og haver, hvor der er plads til og muligheder for at planlægge og forvalte sine arealer med biodiversitet for øje. Alle museer påvirker også biodiversiteten gennem forsyningskæder: Særligt når det gælder nybyggeri og større renoveringer eller vareindkøb til museets butik og café/restaurant, bør museet overveje hvordan indkøbet påvirker biodiversitet globalt, nationalt eller lokalt. Endelig kan biodiversitet og naturkrisen være et emne eller mindre tema i museets udstillinger og formidlingsaktiviteter.

ODM’s kortlægning viser, at vores medlemmer ejer eller forvalter løst anslået 4.000 hektar jord. Til sammenligning forvalter Naturstyrelsen ca. 200.000 hektar1 og Folkekirken 16.500 hektar2 Sammenlignet med disse to store lodsejere, er museernes jorde små. Alligevel dækker de 4000 hektar over store områder med store potentialer for at en styrket biodiversiteten. Med udgangspunkt i disse arealer er det oplagt at museet kan inspirere til og formidle om, hvordan besøgende også kan være med til at styrke biodiversiteten. Men der er flere måder, museer kan påvirke biodiversiteten – også de museer, med små eller ingen udendørsarealer.

Off-site

Off-site biodiversitet omfatter de påvirkninger af natur og biodiversitet, som sker uden for museets egne arealer. Det handler især om den effekt, museets indkøb har dér, hvor råvarer og produkter produceres. Forskellige varer påvirker biodiversiteten i forskellig grad, og for museer vil de største påvirkninger ofte være knyttet til indkøb af kød, mejeriprodukter, træ, bomuld, palmeolie, kaffe, kakao samt byggematerialer, hvor der bygges nyt. Museerne kan bidrage til at reducere disse påvirkninger ved at efterspørge produkter, der er produceret med dokumenteret hensyn til natur og biodiversitet, eller ved at reducere forbruget og vælge mindre belastende alternativer. Relevante certificeringsordninger omfatter blandt andet FSC- og PEFC-certificeret træ, økologimærkede fødevarer samt MSC-certificerede fiskeprodukter.

On-site

On-site biodiversitet handler om museets egne arealer og byggeri. Museerne har forskellige muligheder for at påvirke forvaltningen af deres arealer samt planlægningen af nybyggeri. Høj biodiversitet understøttes ved at bevare eksisterende natur af høj kvalitet eller ved at kompensere for naturtab, når der bygges nyt. På eksisterende arealer kan biodiversiteten styrkes ved at skabe gode levesteder og føderessourcer for mange forskellige arter. Det kan ske gennem etablering og bevarelse af naturfremmende elementer som vandhuller, træer, dødt ved og varieret beplantning, gerne med hjemmehørende arter. Samtidig kan biodiversiteten understøttes ved at bekæmpe invasive arter og begrænse negative påvirkninger som pesticidanvendelse og overdreven gødskning.

Transformativ kraft

Biodiversitetskrisen er ikke alene en naturkrise, men også en kulturel og forestillingsmæssig krise. Samfundet mangler fortællinger, der hjælper os med at forstå menneskets plads i naturen og forestille os bæredygtige fremtider. Her har museerne et særligt potentiale. Museet kan nemlig påvirke biodiversiteten ved at skabe viden, kulturforandringer og lyst til handling. Når museet formidler og skaber dialog om naturen, kan det inspirere besøgene til at handle anderledes i deres dagligdag. Museet har også mulighed for at iværksætte lokale handlingsorienterede partnerskaber eller indgå i projekter eller indsatser, der producerer viden, forskning og påvirker den offentlige debat.

Hvorfor biodiversitet og mere natur?

Globalt set er biodiversiteten nedadgående som følge af landbrug, pesticider, afskovning og global opvarmning. I Danmark er billedet det samme. Udryddelsesraterne er op til hundrede gange højere end før industrialiseringen, og hver fjerde truede art risikerer at forsvinde inden for få årtier. På verdensplan er størrelsen af overvågede vildtbestande faldet med 73% fra 1970-20203. Herudover er de såkaldt “økosystem-tjenester” som rent vand, mad, råstoffer og naturoplevelser under stort pres, som følge af vores behandling af naturen.

Ifølge WWF, World Wildlife Fund, skal 42% af Danmarks samlede aftryk fra forbrugsvarer relateret til bl.a. landbrug, skovbrug, husdyrproduktion og fiskeri findes uden for landets grænser. Påvirkningen findes i de lande, der producerer de produkter, der importeres til Danmark, fx soja til foder eller træ til byggemateriale eller energiproduktion4. Det er også udenfor landets grænser at museernes største påvirkning på biodiversitet findes, nemlig i værdikæden. Denne påvirkning mindskes bedst ved at sikre, at varer indkøbes med hensyn til biodiversitet . Det er ikke altid nemt at vurdere biodiversitetspåvirkningen, men certificeringer kan hjælpe med at træffe valg.

Projekter i ind- og udland

Både i Danmark og i udlandet arbejder museer med biodiversitet.

Certificeringer

I certificeringer af museet gælder det fx i udkastet til Svanemærket VENUE’s krav, at der ikke må anvendes kemiske ukrudtsmidler, at gamle træer og vandløb skal beskyttes og at der opfordres til økologi5. Også Green Attraction har indarbejdet krav for biodiversitet for udearealer og mål om økologi6.

Der findes flere forskellige bæredygtighedscertificeringer, som på hver sin måde, viser at der i produktionen af den certificerede vare, på den ene eller anden måde er taget hensyn til biodiversiteten. Certificeringer kan arbejde med biodiversitet på mange forskellige måder. Derfor skal I vurdere, hvilke hensyn, der er vigtigst for jeres museum, og foretage indkøb baseret på dette. Ift. biodiversitet er det også vigtigt at have proportionerne i orden, det er langt vigtigere at tilbyde ikke-økologiske plantebaserede fødevarer end at have økologisk kød i sit menukort.

Følgende certificeringer er et udpluk af dem, som kan være værd at overveje, hvis I vil arbejde med at mindske de negative påvirkninger på biodiversitet fra museets indkøb:

Kortlægning af biodiversitet

Hvis museet ønsker at arbejde med biodiversitet på egne arealer, er det en god idé at starte med et kortlægge sine udearealer; de eksisterende naturværdier på museets område og dets sammenhæng til den lokale natur. Det Grønne Museum har fået udarbejdet en kortlægning af insekt- og smådyrsarter på området, en gennemgang af museets udearealer og deres naturværdier samt en række forslag til tiltag, der kan styrke naturen.

Også i Folkekirken er man klar over, at der på kirkegårde er god mulighed for at styrke biodiversiteten. På hjemmesiden for Folkekirkens Grønne Omstilling er der samlet en række gode værktøjer. Bl.a. findes der en kortlægning af kirkegårdene i Aarhus Nordre Provsti og deres naturværdier, foretaget i samarbejde med Naturhistorisk Museum. Dyk ned i Det Grønne Museums kortlægning her, eller besøg Folkekirkens side om biodiversitet på kirkegården.

Inspiration

Find inspiration til arbejdet med biodiversitet hos kollegaer fra andre danske museer i vores casesamling:

Formidling om og hensynet til biodiversitet er centralt for museet, der laver bio-blitzer, citizen science og meget mere.

Det Grønne Museum har fået udarbejdet en biodiversitetskortlægning, der hjælper museet til at arbejde videre med emnet.

Greve Museum har fået bier i baghaven for at hjælpe bestøvningen af æbletræer og lade biavlernes viden indgå i formidlingen.

Kilder

  1. Naturstyrelsens arealer – find et detaljeret kort – Naturstyrelsen ↩︎
  2. Folkekirkens jorder | Folkekirkens Grønne Omstilling ↩︎
  3. WWF: Living Planet Report, side 7 ↩︎
  4. WWF: Denmark’s Footprint Challenge ↩︎
  5. Nordisk Miljømærkning: Svanemærkning af venues og konferencesteder ↩︎
  6. Green Attraction: Guide til grønne attraktioner ↩︎