Det Grønne Museum står over for en vigtig opgave med at lave en ny handleplan for formidling i museets 70 ha store udeområde. Til at understøtte dette arbejde har muset fået udarbejdet en kortlægning af museets udearealer med fokus på væsentlige naturværdier, artslister og idéer til tiltag der kan gavne biodiversiteten. Kortlægningen, som er udarbejdet af rådgivervirksomheden WSP med støtte fra Augustinus Fonden, skal understøtte en vision om at udvikle naturen på museets udearealer og lægge grundstenen til de kommende 10 års udvikling af udeområdet.
En klar vision
Biodiversitetskortlægningen af Det Grønne Museum skal hjælpe museet til at blive klogere på konkrete muligheder for at forbedre naturindholdet, udvikle de eksisterende naturværdier og samtidigt styrke formidlingen om biodiversiteten på museets arealer. Museet skal ikke mindst fortælle historien om, hvordan menneskers ageren gennem historien har påvirket omgivelser og biodiversitet.
Med kortlægningen og det arbejde der følger, har Det Grønne Museum en vision om at koble formidlingen endnu tættere med naturen omkring bygningerne. Naturen skal være en del af besøgsoplevelsen, og sammen med den styrkede biodiversitet skal den indgå i museets formidling om jagt, skov, landbrug og mad. Derfor er det vigtigt, at udearealerne kan rumme forskellige aktiviteter og arrangementer. Samtidigt er det afgørende, at tiltagene kan iværksættes og driftes indenfor museets eksisterende rammer, og ikke kræver nye bevillinger eller væsentlige investeringer. Derfor skulle kortlægningen også komme med bud på to slags tiltag, der kan styrke naturen: de lette og de svære tiltag.
Læs hele kortlægningen her:
Noget at bevare
Med fund af 104 arter af insekter og andre smådyr viser kortlægningen, at udearealerne hos Det Grønne Museum rummer mange relativt almindelige arter. Det mest bemærkelsesværdige fund er snudebillen Anthonomus phyllocola, som hidtil kun er registreret ca. 30 gange i Danmark. Samtidigt peger kortlægningen på store potentialer for udearealerne, fordi haven allerede rummer en variation i beplantning og naturtyper, og fordi der allerede er mange træer i området, som, hvis de får lov til at stå, med tiden vil huse flere og flere arter af svampe og insekter.
Kortlægningen fremhæver både museumshaven og æbleplantagen som områder med stor værdi. Men også et område med blomsterrige rabatter omkring museets driftsbygninger vurderes særligt højt. Det viser, at biodiversitetsindsatsen ikke behøver at starte med store omvæltninger, men kan hjælpes på vej med indsatser der, hvor der er plads.
Inspiration til handlinger
Forslagene til tiltag spænder vidt, og blandt de lette tiltag foreslås Det Grønne Museum at placere store sten og dødt træ i solrige områder, at udså frøblandinger og mindske græsslåningen. Blandt de mere omfattende tiltag anbefales museet at etablere flere buske, lunde, levende hegn og vandhuller.
På baggrund af anbefalingerne og en temadag med præsentation af kortlægningen for alle museets medarbejdere, er arkitektfirmaet Flåk sammen med en større bredt sammensat projektgruppe bestående af inspektører, formidlere og driftsfolk nu i gang med at lave en udviklingsplan for museets udeområde.
Ønsket er at genbesøge de service-, drifts-, produktions- og formidlingstiltag, der allerede er på museets 70 ha store udeområde og planlægge den videre udvikling af området for de næste 10 år. Planen udvikles i efteråret 2026 og forventes færdig primo 2027. I udviklingsplanen vil det også fremgå, hvilke nye tiltag der prioriteres, og hvordan de indtænkes i museets overordnede fortælling.
Vil du vide mere?
Læs kortlægningen her eller skriv til Anne Bjerrekær på ab@dgmuseum.dk for at høre mere om deres brug af kortlægningen, og arbejdet med udearealerne generelt.