Den bæredygtige udvikling i byggebranchen går hurtigt og kan komme arkæologien på museerne til gode.
Særligt muligheden for et endnu tættere samarbejde med bygherre ifm. udgravninger rummer et stort potentiale, bl.a. ved overgangen fra fossile til emissionsfrie gravemaskiner.
Det viser indsigter fra et projekt om bæredygtighed i den lovpligtige arkæologi, som Museernes Grønne Akademi netop har afsluttet. I samarbejde med ODM’s arkæologiske udvalg har man undersøgt og kortlagt de arkæologiske områder, som rummer de største bæredygtighedspotentialer samt udviklet redskaber, der skal understøtte de arkæologiske museers udvikling i en bæredygtig retning.
Den lovpligtige arkæologis bæredygtighedspåvirkninger
Projektet har arbejdet med både miljømæssig, social og forretningsetisk bæredygtighed, og bygger på en kortlægning af bæredygtighedspåvirkningerne for den lovpligtige arkæologi som en helhed.
I hovedtræk viser kortlægningen, at:
- Formidling skaber en stor positiv værdi for lokalsamfund og derfor også for bygherrer og museer.
- Udledninger forbundet med gravemaskiner udgør den største negative miljøpåvirkning på udgravningen.
- Indkøbte materialer og redskaber, primært elektroniske, har negative påvirkninger der, hvor de produceres.
- Arkæologers fysisk hårde arbejde og usikre ansættelser har negative fysiske og psykiske påvirkninger.
Læs hele kortlægningen her.
Konkrete redskaber til de arkæologiske museer
Konklusionerne har været afgørende for, hvilke emner projektet har arbejdet med, og de arkæologiske enheders arbejde mod bæredygtighed understøttes med flere redskaber:
- Redskabet om emissionsfrie udgravninger giver en status på udviklingen for emissionsfrie maskiner og den igangværende udvikling i byggebranchen, ligesom der er hjælp til at udforme et udbud på elgravemaskiner.
- Formidlingskataloget giver gode eksempler på arkæologisk formidling til inspiration og gavn for både arkæologer og bygherrer.
- Håndbogen for bæredygtighed i felten giver inspiration til, hvordan arkæologer kan indarbejde bæredygtighed i hverdagen.
- Redskabet om bygherresamarbejdet viser hvordan samarbejdet kan udvikles og strømlines på en måde, der giver plads til at indtænke bæredygtighed, bl.a. ved at have fokus på datadeling.
Derudover er der lavet en proceslinje- og beskrivelse målrettet til bygherre. Den forklarer, i et sprog som bygherre forstår, hvilken proces der går i gang, når arkæologerne inddrages i anlægsprocessen.
Dyk ned i alle redskaberne her.
Samarbejde og feedback fra branchen
Som en del af projektets afslutning er redskaberne blevet præsenteret for en lang række af de arkæologiske museer, som har givet feedback og inspiration til det videre arbejde. Redskaberne vil blive tilpasset de tilbagemeldinger, som branchen har givet. Forude venter flere initiativer, som med andre greb skal adressere bæredygtighedsudfordringer- og potentialer i arkæologien.
Baggrund for projektet
Projektet er opstået fordi en række arkæologer har set potentialer for at øge bæredygtigheden i den lovpligtige arkæologi, og er gået forrest i at skabe et projekt med dette formål. Projektet ledes af Laura V. Kruse fra Moesgaard, og i styregruppen er:
- Anna S. Beck, Museum Sydøstdanmark
- Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster
- Kristoffer Buck Pedersen, Nationalmuseet
- Maria Lauridsen, Museum Odense
- Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet
Projektet er muliggjort af midler fra Augustinus Fonden.