Bæredygtighed for den lovpligtige arkæologi handler om mange emner. Dette projekt i Museernes Grønne Akademi har kortlagt de vigtigste bæredygtighedsemner for den lovpligtige arkæologi, og lavet en række redskaber, der skal hjælpe de arkæologiske enheder med at arbejde med bæredygtighed.
Initiativet til projektet er kommet fra arkæologer selv, som har set bæredygtighedspotentiale for arkæologien og ønsket at afdække en videnskløft. Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med arkæologer fra hele landet og med input fra en række bygherrer. De mange input har vist os, at bæredygtighed er noget, de arkæologiske enheder skal arbejde med indadtil og udadtil.
Indadtil, fordi kun ledelsen og de pågældende arkæologer kan justere på den arkæologiske praksis, og den hverdag, der findes i de arkæologiske enheder. Udadtil, fordi arkæologien har noget at tilbyde både bygherre og omverden, og fordi der i samarbejdet med bygherrer er store potentialer for en mere bæredygtig branche.
I første halvdel af marts går vi i dialog med de arkæologiske museer om vores redskaber. Derfor kan de ændre sig lidt i løbet af marts.
Dyk ned i vores redskaber her:
Emissionsfrie udgravninger
Den største miljøpåvirkning ifm. en udgravning kommer fra fossile arbejdsmaskiner. På denne side kan du finde viden om udviklingen af emissionsfri teknologi, potentialer ved at benytte eldrevne maskiner, og hjælp til at lave udbudskriterier til eldrevne maskiner.
Formidling for social værdi
Arkæologisk formidling er en måde at arbejde md social bæredygtighed for bygherre og museum. Her er argumenter, der skal hjælpe med at overbevise både bygherre og den arkæologiske ledelse om, at det er vigtigt at bruge ressourcer på formidling, og her er gode eksempler på formidling.
Håndbog for bæredygtighed i felten
Håndbogen skal gøre det håndgribeligt at arbejde med bæredygtighed i den arkæologiske hverdag. Her er der inspiration til store og små tiltag, der kan hjælpe jer med at sætte bæredygtighed på dagsordenen.
Samarbejde som strategisk fokus
Samarbejdet med bygherre rummer potentialer for bæredygtighed – og for en bedre proces. Læs mere om, hvordan I kan udvikle samarbejdet til gavn for både bygherre og museum.
Mest til bygherrer
Proceslinjen for den bæredygtige arkæologi introducerer bygherrer til den proces, der foregår i den lovpligtige arkæologi. Det forklares, hvorfor arkæologerne er en del af anlægsprocessen, hvad de laver, og hvilke roller arkæologer og bygherrer spiller i samarbejdet. Læs om det her.
Påvirkninger, muligheder og risici
For at forstå de vigtigste bæredygtighedsemner for den lovpligtige arkæologi, startede projektet med at få udarbejdet en analyse af branchens største påvirkninger, muligheder og risici. 14 emner under miljømæssig, social og forretningsetisk bæredygtighed er blevet vurderet i en såkaldt dobbelt væsentlighedsvurdering. Analysens konklusioner har dannet grundlag for valget af de områder, projektet har arbejdet videre med. Læs hele rapporten her.
Kulturarv som værdi
Vores projekt står på skuldrene af den viden, der blev formidlet i projektet ‘Kulturarv som værdi’. Værktøjerne er fokuserede på formidling og samarbejdet mellem museum og bygherre, og kommer med inspiration til, hvordan et godt samarbejde gribes an. Hent værktøjerne fra projektet som zip-fil her.
Om projektet
Projektet om bæredygtighed i arkæologien har været mulig på grund af stort engagement fra projektleder Laura V. Kruse fra Moesgaard, og styregruppen bestående af:
- Anna S. Beck, Museum Sydøstdanmark
- Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster
- Kristoffer Buck Pedersen, Nationalmuseet
- Maria Lauridsen, Museum Odense
- Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet
Derudover gives en stor tak til alle de mange arkæologer, som har bidraget med viden og erfaring til at forme projektet. En særlig tak gives til Glenn Lundtofte og Laila Rehmeier Laulund, som har bidraget til udarbejdelsen af flere redskaber.
Projektet er muliggjort af midler fra Augustinus Fonden.