Til dig, der arbejder med formidling og/eller planlægger udgravninger med bygherre
Formidling af kulturarven er en vigtig del af museernes opgave, og arkæologer i Danmark er gode til og vil gerne formidle om jeres fag. Med fortiden som referencepunkt kan formidling i den lovpligtige arkæologi medvirke til at styrke den kulturelle identitet, skabe sammenhængskraft i lokalsamfund og være et mødested for fællesskaber, dialog og læring. Det er et oplagt redskab til at arbejde med social bæredygtighed, og kan være værdifuldt for både museum, bygherre og lokalsamfund.
I denne guide finder du inspiration til dit arbejde med formidling, og hjælp til at tage dialogen om formidling med bygherre – uanset om det er nyt for dig og dine kollegaer, eller om I har meget erfaring. Indsigter viser nemlig, at et tættere samarbejde med bygherre er nødvendigt for at løfte branchen i en mere bæredygtig retning – også når det kommer til social bæredygtighed.
I samarbejdet om udgravningen, er det op til museet at få ideen til et formidlingstiltag, præsentere ideen til bygherre, realisere ideen og evaluere til slut. Det kræver at museet indtænker formidlingen tidligt i samarbejdet med bygherre, har projektplaner for formidling og minder bygherre om de muligheder, den arkæologiske formidling giver. Bygherren er sjældent klar over, hvilke muligheder der er for at indtænke formidling.
”Hvis du kan forstå historien om huset, som du bor i, så vil det få en større værdi. […] bygningen kan stå i 50 år mere, fordi den er mere værdifuld i folks øjne.”
Bygherre til workshop om bæredygtighed
Med formidlingen har arkæologer mulighed for at sætte udgravningen i spil på en måde, der løfter hele anlægsprojektet. Fordi arkæologers arbejde ofte er det første synlige tegn på en forandring i et område, og med udgravningens placeringen tidligt i processen, rummer arkæologien gode muligheder for at tage hånd om forandringsprocessen. Ovenstående citat fra en bygherre, viser at formidlingen kan have stor værdi for bygherren og det anlagte.
Ligesom formidlingen kan bidrage til sammenhold og historiefortælling, kan den også medvirke til at håndtere de følelser og meninger – positive, negative eller nysgerrige – der måtte være forbundet med anlægsprojektet i lokalområdet. På den måde kan arkæologien medvirke til at opbløde eventuelle konflikter.
Læs videre her, og dyk ned i de muligheder, der er forbundet med formidlingen og de inspirerende eksempler fra arkæologer landet over.
Du kan også springe direkte til overskrifterne:
- Fra ide til formidling
- Vigtige overvejelser når der vælges formidlingsformat
- Inspiration fra kollegaer
- Hvad har vi lært?
Museet skal prioritere formidling, fordi
- Arkæologisk formidling kan nå andre målgrupper end de, der normalt bruger museet.
- Arkæologien giver museet mulighed for at markedsføre og synliggøre sig anderledes end ved gængs markedsføring.
- Formidlingsaktiviteter kan blive aktiver for museet hvis der tælles besøgende ved aktiviteterne, som dermed kan indgå i museets besøgstal.
- Formidling er en god måde for museet at arbejde med social bæredygtighed.
- Museet får mulighed for at teste og udvikle nye aktiviteter, formidlingsformer og målgrupper.
- Arkæologisk formidling skaber nye samarbejdsmuligheder med bygherrer og organisationer, hvilket kan medvirke til at få bevillinger og skabe nye projekter.
- Arkæologiens relevans for lokalområdet synliggøres, når arkæologisk viden sættes i spil ved fund.
- Formidling øger omverdens forståelse for arkæologernes arbejde og funktion.
Bygherre skal prioritere formidlingen, fordi
- Formidling kan tale ind i bygherres strategiske målsætninger for fx social bæredygtighed, bl.a. ved at skabe rum for dialog og inddragelse med lokale aktører.
- Udgravninger og formidlingen heraf har en branding- og markedsføringsmæssig værdi, der kan give anlægsprojektet historisk identitet og lokal forankring.
- Arkæologien kan hjælpe til at opbløde konflikter i forbindelse med bygherres projekt.
- Formidling kan give mulighed for at opnå indsigter om en lokalbefolkning, der kan bruges i fremtidige projekter.
- Arkæologien kan give byggeriet kulturelle og historiske attributter, samt forbindelser til steder, som ellers ikke var mulige.
Fra ide til formidling i den lovpligtige arkæologi
At tilbyde formidlingstiltag til bygherre som del af den lovpligtige arkæologi er først og fremmest en ledelsesmæssig beslutning for museerne. Det er vigtigt, at formidlingen indtænkes i tid- og ressourceforbruget på museet, den fælles tidsplan med bygherre og at det prioriteres tidligt i samarbejdet med bygherre.
Sørg for altid at have en intern forståelse af, hvor mange ressourcer, formidling vil kræve, og hvor de ressourcer kommer fra.
Når museet vurderer hvor mange ressourcer den arkæologiske afdeling har til formidling, skal I bl.a. overveje hvilke krav formidlingen stiller til arbejdstimer, materialer, lokaler og forplejning. Overvej også gerne, hvordan I kommunikerer til jeres målgruppe: Har museet en kommunikationsafdeling, der kan varetage kommunikationen, eller skal en af arkæologerne bruge tid på det?
Når I udvikler formidlingsindsatsen i starten af samarbejdet med bygherre, er det godt at overveje:
- Hvordan kan udgravningen og formidlingen heraf bruges til at tilføre social bæredygtighed til museum og bygherre?
- Hvor meget tid og overskud har museets arkæologer til formidlingsopgaver?
- Hvem fra museet har ansvaret for formidlingen ifm. den specifikke udgravning?
- Hvordan kan formidlingen tale ind i museets strategiske målsætninger?
- Hvad ønsker museet at opnå med formidlingen? Hvad er succeskriterierne og målepunkterne?
- Hvordan samles der op på indsatsen?
Det er en god ide at inddrage bygherre i planlægningen af formidlingen så tidligt som muligt, så både deres og museets tidsplan og budgetter kan tage højde for formidlingen.
Vigtige overvejelser når der vælges formidlingsformat
Der findes mange forskellige typer af formidling. Hvordan I vælger at formidle den specifikke udgravning kan afhænge af projektets type, økonomi, bygherres ønsker, lokation, lokalsamfundets interesse, politiske dagsordner og meget mere.
Når I vælger formidlingsformat, er det en god ide at overveje:
- Hvilket format passer til målsætningen og strategien for museet og den arkæologiske enhed?
- Hvordan tiltrækker vi besøgende til begivenheden?
- Findes der lokale aktører, som det er oplagt at samarbejde med?
- Hvilke argumenter for formidling og hvilke formidlingsformater passer til den specifikke bygherre? Har bygherren fx et fokus på bestemte befolkningsgrupper eller dagsordener?
- Skal formidlingen finde sted mens udgravningsarbejdet står på eller før/efter?
- Skal formidlingen foregå i udgravningen, omkring udgravningen eller digitalt?
Inspiration fra kollegaer
De arkæologiske enheder er gode til at finde på kreative formidlingstiltag. Her er en række gode eksempler på formater, som kollegaer fra andre museer har arbejdet med. Nogle eksempler vil af den ene eller anden grund ikke give mening for dit museum at afprøve. Forhåbentlig kan de alligevel give inspiration til formidlingsformater – og kontakter til kollegaer, som arbejder med formidling på en inspirerende måde.
Under hvert eksempel er der gode råd til udviklingen af den specifikke type formidling, og en kontaktperson der har erfaring med formatet, som du er velkommen til at kontakte.
Eksempel fra Museum Odense
Beskrivelse:
Fortiden er fuld af gode historier, der kan inspirere til navngivningen af bygherres projekt. Om det er bydele, veje, bygninger, lokaler i en bygning eller andet der skal anlægges og navngives, er det oplagt at bruge de arkæologiske fund som inspiration. Det giver det nyanlagte en kontekst og er med til at tilføre identitet.
Hvad Museum Odense gjorde:
Museum Odense har et tæt samarbejde med Odense Kommune om arkæologien. Fordi museet i mange samarbejder har gjort opmærksom på, at arkæologien kan hjælpe med at navngive det nyanlagte, er kommunens ansatte ikke længere i tvivl om, at det er en mulighed.
Ved behov for stednavne skriver kommunen en mail til den arkæologiske afdeling, som kvitterer med inspiration og kontekst, som fx ved navngivning af området Solvognen i udkanten af Belling. I andre tilfælde hjælper arkæologerne med at vurdere om det er en god ide at navngive et sted efter en historisk person, fx ved at give en forståelse af personens rolle i historien.
Gode råd:
– Send et idé-katalog til kommunen, så de ved, hvad museet kan bidrage med – herunder inspiration til stednavne.
– Dyrk jeres netværk i kommunen, så de ved, at de kan spørge museet til råds.
– Brainstorm ideer til stednavne i den arkæologiske afdeling, så der kommer nye idéer til navne i spil.
– Husk at man godt må sige nej til at finde på et stednavn, hvis man ikke har en god ide.
Kontakt:
Maria Elisabeth Lauridsen, arkæolog og teamleder, mel@museumodense.dk
Eksempel fra Museum Nordsjælland
Hvad Museum Nordsjælland gjorde:
I mange år har det typisk været vejnavne eller bydelsnavne, museet kunne inspirere til. Men der arbejdes på at inspirere til en langt bredere anvendelse af de arkæologiske fund. Indtil videre har arkæologerne inspireret til, hvordan man kan indtænke vandudfordringer i en bebyggelse baseret på, hvordan fortidens mennesker arbejdede med vådområder. Det kan være plantevalg til rekreative områder. Det kan være inspiration til legepladstemaer, facadeudsmykning med udgangspunkt i fortidens ornamenter fra fx keramik og smykker, eller farvevalg til bygninger baseret på danske plantefarver.
Museet har bedt om at blive inviteret med til bygherre-udviklermøder, hvor arkæologerne får taletid om, hvad arkæologien kan. Her fortæller de om værdien af en flere-tusindårig historik, identitet og rodfæstelse. Der tales og fortælles om, hvordan det i et stort projekt med mange interessenter kan være kulturarven, der kan binde alle sammen.
Resultatet af det har været, at museet nu er blevet involveret i flere arbejdsgrupper i forhold til et større udviklingsprojekt. Derudover er museet blevet inviteret til inspirationsmøder hos de enkelte udviklere, og arkitektfirmaer er begyndt gerne at ville inddrage arkæologernes viden i deres projektudvikling – kort sagt har indsatsen resulteret i, at arkæologien indtænkes på flere plan.
Gode råd:
– Kom i dialog med bygherrer og udviklere med det samme. Få dem til at indse hvad arkæologien kan bidrage med – at arkæologi er andet end små potteskår og flintøkser. Arkæologi er fortællingen der kan binde fortid, nutid og fremtid sammen!
– Lad det være én gennemgående arkæolog igennem ét projekt, der har kontakten med bygherre. Det skaber virkelig god forbindelse, så man ikke bliver ”glemt” i processen.
Kontakt:
Pernille Pantmann, museumsinspektør og arkæolog, ppa@museumns.dk
Eksempel fra Museum Sydøstdanmark
Beskrivelse:
Med en vandrerute har museet mulighed for at sætte den arkæologiske viden i spil og skabe et blivende stykke kulturhistorisk formidling.
Hvad Museum Sydøstdanmark gjorde:
Ved omfattende udgravninger forud for anlæggelsen af en ny bydel i Køge Nord brugte Museum Sydøstdanmark en vandrerute til, gennem en kulturhistorisk fortælling, at binde den nye bydel sammen med en eksisterende. Fordi man var bekymret for, om den nye bydel ville blive for afskåret fra den eksisterende, brugte man vandreruten som et redskab til at binde dem sammen og sætte relevante tematikker (så som klimakrise, fællesskaber og forandring) i spil i forhold til kulturhistorien.
Gennem arkæologi, historisk signifikante steder, kunst og relevante nedslag i kulturhistorien var formålet at invitere eksisterende og nye beboere til at bevæge sig ud og opleve landskabet på nye måder. Ruten formidles via skilte, der rummer et spørgsmål eller en opgave, der inviterer til at engagere sig i det sted, man befinder sig på og en QR-kode, der giver adgang til en digital platform med formidling.
Gode råd:
– Inddrag lokale kræfter i forhold til at udpege steder, som er værd at besøge i lokalområdet.
– Lyt til stedet – hvilke udfordringer oplever de mennesker, som allerede bor eller bruger området og overvej hvordan kulturhistorien kan sættes i spil i forhold til det.
– Sæt dig ind i bygherres visioner med det nye anlægsprojekt og overvej hvordan kulturhistorien kan sættes i spil i forhold til det.
– Indtænk både fysiske og digitale indslag, så man har mulighed for at vælge til og fra i forhold til hvad man vil opleve.
– Overvej gåture med en guide/arkæolog, som del af promoveringen.
Kontakt:
Museumsinspektør og arkæolog, Anna S. Beck, asb@museerne.dk
Eksempel fra Vejlemuseerne – @arkæologerne
Beskrivelse:
Med en profil på Instagram kan den arkæologiske afdeling dele aktuelle billeder og historier uden et stort forarbejde. Opslag skal være korte og præcise, og kan fange opmærksomheden for et bredt publikum – og måske nå nye målgrupper. Med en profil får den arkæologiske afdeling mulighed for selv at forme det billede, omgivelserne har af afdelingen og det arkæologiske arbejde.
Hvad Vejlemuseerne gør:
Vejlemuseerne har startet profilen @arkæologerne, hvor store og små historier om fund, begejstring og gode og dårlige dage deles. Siden er et sted, hvor arkæologerne kan nørde deres fag – men helst i en tone, der byder både lægpersonen og fagarkæologen velkommen.
Siden afmystificerer arkæologifaget, og bruges til at henvise til, når nysgerrige borgere besøger udgravningen. Museet har gode erfaringer med at dele historier (stories), hvor både videoer og billeder fungerer godt.
Gode råd:
– Brug billeder med folk og genstande på – gerne farverige billeder, der fanger blikket.
– Interagér med andre profiler for at generere likes og delinger.
– Reklamér for profilen med plakater i museets udstillinger.
– Faktatjek informationer – husk at I deler både til publikum og fagfæller.
Kontakt:
Arkæolog, Dorthe Horn Christensen, DOHCH@vejle.dk
Eksempel fra Museum Odense
Beskrivelse:
Når bygherres projekt står færdigt, er der ofte plads til beplantning af forskellig slags. Ved at vælge eller foreslår arter, der passer ind i tidspunktet og stedet for den arkæologiske udgravning, kan det nyanlagte pege tilbage og derved skrive sig ind i stedets identitet og fortsætte dets historie.
Hvad Museum Odense gør:
Ved arbejdet omkring en etapevis udstykning af en grund, kom det på tale om den arkæologiske viden fra udgravningerne kunne bruges i udformningen af detaljer på byggeriet. Der var dog ikke lavet fund af genstande, som var oplagte at lade sig inspirere af. Der var derimod rig viden om de planter, der havde groet i området.
Den viden blev brugt til at fylde de regnvandsbede, som alligevel skulle laves, med planter som er hjemmehørende i området. Det skabte funktionelle regnvandsbede med kultur- og naturhistoriske henvisninger. Planterne, hvoraf flere i dag betragtes som ukrudt, var en billig løsning, der gav værdi for hele området.
Gode råd:
– Læs ind i lokalplansforslagene og kom med tidlige forslag til hvordan museet kan bidrage.
Kontakt:
Maria Elisabeth Lauridsen, arkæolog og teamleder, mel@museumodense.dk
Eksempel fra Museum Odense
Beskrivelse:
Ved store udgravninger – eller udgravninger, der skiller sig særligt ud – kan det være aktuelt at udgive bøger, der samler den viden, udgravningen har genereret. Oplaget kan være stort eller småt, og bogen kan fx fungere som et minde for bygherre, en gave ifm. udgravningen eller til salg i museumsbutikken.
Hvad Museum Odense gjorde:
Efter udgravningerne på I. Vilhelms Plads og Thomas B. Triges Gade i Odense, lavede Museum Odense en bog, hvor der fortælles om de vigtigste fund, den viden de har genereret og den forvandling, bydelen har gennemgået i forbindelse med anlægsprojektet.
Bogen maler et billede af, hvordan byen engang så ud, og bliver således en oplagt del af historien om det anlægsprojekt, der gav anledning til udgravningerne. Siden har bogen været et redskab for bygherrerne til at præsentere sig selv ud fra.
Gode råd:
– Præsentér ideen. En bogudgivelse er et stort projekt, men med det rigtige projekt og en veloplagt bygherre kan det være givende. Mærk efter om bygherre er interesseret, og forlad ideen hvis ikke.
– Få bygherren til at se værdien i at udgive en bog. Fortæl fx hvordan den kan bruges som gave til projektets naboer og øvrige interessenter, og hvordan bygherre kan bruge den fremadrettet.
– Lav realistisk budget fra starten, som indtænker print, grafisk opsætning, korrektur, eventuelle oversættelser mm.
– Træk på bygherres erfaringer med bøger – måske de kan trykke, eller har gode kontakter.
– Få bygherre til at skrive forordet, så udgivelsen bliver et mere fælles projekt.
– Sæt rigtig god tid af.
Kontakt:
Maria Elisabeth Lauridsen, arkæolog og teamleder, mel@museumodense.dk
Eksempel fra Vejlemuseerne
Beskrivelse:
Med en digital udstilling, kan museet formidle om en udgravning løbende, og samle viden og formater i ét online univers, der vinkler udgravningen på en bestemt måde. Formatet sikrer, at den arkæologiske viden forbliver tilgængelig for offentligheden længe efter udgravningen, og at indholdet kan opdateres, hvis det bliver aktuelt.
En digital udstilling er en simpel måde at formidle på, fordi meget indhold til siden generes i de øvrige arkæologiske aktiviteter omkring en udgravning. Og på en hjemmeside kan indhold få et længere liv end det kan på sociale medier.
Hvordan gør Vejlemuseerne:
Hos Vejlemuseerne er den digitale udstilling en underside på museets hjemmeside. Den indeholder billeder, videoer, links til artikler og har plads til andre formater – fx på siden om Våbenofringen ved Løsning Søndermark, hvor der er blevet plads til en 3D-model af et fund fra udgravningen. Udover indhold og billeder henviser den digital udstilling til nuværende eller kommende udstillinger på museet, når det er relevant.
Selv ældre digitale udstillinger opdateres løbende, og flere af siderne har en vedvarende strøm af besøgende. Nogle udstillinger bruges fx i samarbejder med skoler, hvor elever skal forberede sig ved at besøge en bestemt udstilling.
Gode råd:
– Brug gode billeder og evt. videoer i høj kvalitet.
– Indtænk søgeoptimering: undgå at vise tekst i pdf’er – skriv tekst direkte på hjemmesiden, så den er søgbar
– Udform indhold med mhp. deling
– Del QR-koder og henvisninger til den digitale udstilling på relevante steder – fx hegnet omkring byggepladsen
Kontakt:
Mads Mikael Laier Sørensen, Udviklings- og formidlingsredaktør, MADMS@vejle.dk
Eksempel fra Museum Sønderjylland
Beskrivelse:
Foredrag er et oplagt format for museet til at kommunikere om den arkæologiske viden, en udgravning har genereret. Mange arkæologer har stor erfaring med at holde oplæg om deres arbejde, og derfor kan et foredrag ofte sættes sammen uden store krav til forberedelsen. Samtidigt er det et format, der kan tiltrække mange mennesker, ligesom det kan målrettes til forskellige typer publikum, og det kan være et oplagt sted for bygherre at fortælle lidt om deres projekt.
Hvad Museum Sønderjylland gør:
Efter en negativ forundersøgelse for Nørre Bjerts menighedsråd aftalte Museums Sønderjylland sammen med menighedsrådet at holde et foredrag om den viden, arkæologerne har om de områder, der falder under sognet. For selvom arkæologerne ikke fandt grund til at iværksætte en egentlig undersøgelse, har de en masse viden om dette og andre nærliggende områder.
Derfor satte menighedsrådet og museets arkæologer arkæologi på plakaten til en sogneaften – et fast format for menighedsrådet. Museet fortalte de cirka 60 deltagere om fund i området og gennemgik udvalgte emner, der er vigtige for områdets udvikling helt tilbage fra stenalderen.
Gode råd:
– Hav god kommunikation med bygherre: Hvad koster arrangementet, hvordan markedsfører vi, er der mad/kaffe. Kort sagt: Sørg for at have styr på det praktiske.
– Byg fortællingen op om specifikke fund, så publikum har noget konkret at forholde sig til
– Fortæl de gode historier – også selvom de måske ikke er de vigtigste for udviklingen.
– Sørg for at have gode og beskrivende billeder.
– Tilrettelæg foredraget efter den forventede målgruppe.
Kontakt:
Christina Berg, museumsinspektør, chrb@msj.dk
Nørre Bjert menighedsråds erfaringer efter samarbejde med Museum Sønderjylland:
For kirken og menighedsrådet gav det mening at invitere til et arkæologisk foredrag, fordi de oplever en stor interesse for den helt lokale historie blandt lokalbefolkningen. Selvom Museum Sønderjyllands arkæologer kun fandt enkelte genstande i den specifikke forundersøgelse, vidste menighedsrådet nemlig, at mange andre fund og historier hører til sognets område.
Det, at kunne udbyde foredrag med arkæologer, og dele viden om den spændende fortid under byen, har stor værdi for menighedsrådet, bl.a. fordi det kan oplyse om de livsvilkår, som folk i området har haft gennem tiden.
Anbefalingen til arkæologer, der skal holde foredrag, er klar: Vær konkrete! Museum Sønderjyllands arkæologer viste fundplaceringer på et kort, hvor der kunne zoomes ind og ud, og medbragte fund, som gjorde fortællingerne levende. Fund, som kirken i øvrigt overvejer, om de kan låne til udstilling.
Eksempel fra Moesgaard
Hvad Moesgaard gjorde:
Ved en udgravning af en vikingegravplads i Lisbjerg valgte Moesgaard at producere en video som en del af formidlingen af fund og historier. En fotograf fra museets eget produktionshold befandt sig over flere dage på udgravningen for at få videomateriale, der viser forskellige situationer på udgravningen til brug som dækbilleder i videoen. I samarbejde med den ledende arkæolog, skabte produktionsholdet et manuskript til videoen, med tydelige aftaler om, hvem der siger hvad, hvornår.
Museet valgte at arbejde med dette format, fordi det gav dem mulighed for at tage ejerskab over kommunikationen om udgravningen, hvilket var en fordel, fordi der forventedes stor interesse om udgravningen.
Fordi der altid er stor interesse for udgravninger, der har med vikinger at gøre, var det vigtigt for museet at vente med at kommunikere om udgravningen, indtil arkæologerne var forberedt på at tage imod gæster. Med videoen kunne museet styre både timing og vinkling af udgravningens historie præcist.
Formatet gav mulighed for at fortælle om de lange linjer i fundenes historie, og fjernede pres fra arkæologerne i felten, der kunne henvise til filmen, når interesserede besøgende spurgte.
Gode råd:
– Videoer er gode til at fortælle historier, så brug formatet når museet har gode historier at fortælle – ikke bare til at fremvise flotte fund eller lignende.
– Hav en tæt dialog med produktionsholdet, så I på udgravningen er med til at bestemme fortællingen.
– Planlæg videoen i god tid.
– Vær bevidst om timingen af jeres film. En god film om et interessant emne kan afføde mange besøgende, som I skal være klar til at tage imod.
Kontakt:
Liv Stidsing Reher-Langberg, museumsinspektør og arkæolog, lrl@moesgaardmuseum.dk
Eksempel fra Museum Midtjylland, Museum Horsens og Moesgaard
Hvordan Museum Midtjylland, Museum Horsens og Moesgaard gjorde:
I den fondsstøttede udgravning ved Hedegård i Midtjylland, samarbejde de tre museer med keramikeren Nina Lund om formidlingen af tid og fund. Ud fra jernalderkeramik, der er fundet ved tidligere udgravninger i Hedegård, tolkede Nina det gamle og præsenterede keramikken på en måde, der forbinder historiske og nutidige keramiske udtryk.
Ninas keramik blev fremvist i hendes værksted side om side med oldtidskeramik. Nina fortalte besøgende om sin proces og sine overvejelser, så det nye og gamle skabte en komparativ udstilling. Med sit arbejde med fundene, fremstod håndværket og brugskonteksten bag fundet konkret, tydelig og nutidig. Samtidigt berigede det keramiske arbejde arkæologernes forståelse for keramikkens konkrete udformninger.
Nina udstillede i sit værksted samtidigt med at udgravningen var åben for besøgende, og de to lokationer kunne således sende interesserede borgere videre til hinanden. Udgravnings- og atelierbesøget belyste to sider af samme sag og det gav museet og keramikeren adgang til en målgruppe, de tidligere havde svært ved at nå.
Gode råd:
– Udvælg de oldsager, der kan bringes i spil sammen med samarbejdspartneren, og stol på at kunstneren passer godt på dem
– Nyd at kunstneren, sandsynligvis har nye og fremmede perspektiver at bringe i spil.
– Vær klar på at give slip på den del af historien, som kunstneren tager ejerskab over. Nogle emner vil blive belyst på andre måder, end arkæologerne plejer, og det kan ofte være berigende for historiefortællingen.
– Forhør jer hos flere kunstnere og find den, hvor jeres mål hver især kan berige hinanden.
– Skru lidt ned for din indre museumsinspektør – men husk at museet skal kunne se sig selv i samarbejdet.
Kontakt:
Martin Winther Olesen, museumsinspektør og arkæolog, mwo@museummidtjylland.dk
Eksempel fra Museet Sønderskov
Hvad Museet Sønderskov gør:
Hos Museet Sønderskov har de gode erfaringer med at lave populærvidenskabelige publikationer ifm. arkæologiske fund. Derfor tilbydes denne type formidling ofte når der samarbejdes med en bygherre med henblik på at fremvise kulturarven i ansvarsområdet og dermed fremme bevågenheden for kulturarven lokalt, nationalt og internationalt.
De populærvidenskabelige publikationer er med til at gøre udgravningens og forskningens resultater tilgængelige for et bredere publikum. De kan øge interessen for arkæologien, nysgerrigheden for faget og den specifikke udgravning samt skabe interesse for at besøge museet eller en af museets mange undersøgelser. Dertil skabes der en større lokal forankring imellem det lokale opland og museet.
Ved andre projekter ønsker bygherre at formidle helt lokalt med oplysende planchemateriale, som fortæller om ”deres” udgravninger isoleret. Dette imødekommes også. Her er det et mål at bevæge sig væk fra folkeskole-/gymnasieniveau i det visuelle output og lave et produkt, som bygherre kan være stolt af at have hængende. Det faglige niveau afklares med bygherre.
Gode råd:
– Afmål output ift. udgravningens størrelse: små udgravninger kan være svære at artikelpublicere isoleret.
– Kombiner mindre udgravninger over tid. Ved flere udgravningsbesøg i samme by kan der skabes lokale overblik over byernes udvikling, som med fordel kan udgives i lokalt orienterede årbøger.
– Træk enkelte genstande ud og præsenter dem i mere arkæologisk målrettede udgivelser såsom Skalk eller Fund&Fortid. Fordelen ved at lave disse mange mindre udgivelser er at trække på den ofte lokale/regionale arkæologiske interesse, og at man som artikelforfatter ved efterfølgende fagbedømte udgivelser har henvisninger til litteratur fremfor udgravningsberetninger.
Kontakt:
Lars Grundvad, arkæolog og museumsinspektør, lg@sonderskov.dk
Eksempel fra Moesgaard
Hvad Moesgaard gjorde:
Moesgaard har ved flere lejligheder inviteret skoler og institutioner, der har været naboer til udgravninger, på rundvisning i en udgravning. Ved en udgravning i Lisbjerg fandt arkæologerne før-romerske gruber med masser af keramik. Da arkæologerne var færdige, lod de gæsterne på rundvisning grave videre i gruberne, så de selv kunne opleve at finde keramik i jorden.
På en anden udgravning i Søften lod museet gæsterne – en yngre skoleklasse – prøve kræfter med vådsoldning. Mudder, jord og det spændende i at søge efter fund var et hit hos de unge gæster.
Formatet er populært hos Moesgaard, fordi det kun kræver 1-1,5 times forberedelse, og en times besøg. Dette gør det muligt at lade rundvisningen opstå spontant, hvis arkæologerne møder interesserede grupper. Arkæologerne oplever, at rundvisningerne er meget populære hos dem, der kommer på besøg, fordi arkæologerne kan give dem lige det, gruppen gerne vil have. Fx kan det for grupper af små børn være rigeligt spændende at se en gravemaskine arbejde.
Gode råd:
– Brug udgravningens nærområde til at finde besøgende: Inviter en gruppe fra naboskolen eller en institution, der ligger tæt på, eller grib muligheden, hvis en lærer eller pædagog tilfældigvis kommer forbi udgravningen.
– Lad de opgaver, der fylder i arkæologernes hverdag nu og her forme rundvisningens indhold.
– Lad studenter/praktikanter tage ansvar for rundvisninger – men husk at støtte dem og afsætte lidt ekstra forberedelsestid.
Kontakt:
Liv Stidsing Reher-Langberg, museumsinspektør og arkæolog, lrl@moesgaardmuseum.dk
Eksempel fra Museum Odense
Hvad Museum Odense gjorde:
I forbindelse med de arkæologiske udgravninger på I. Vilhelms Plads og Thomas B. Triges Gade i Odense, lavede Museum Odense en række sammenhængende formidlingsindsatser. Indsatserne startede på Havnekulturfestivalen i Odense forud for den egentlige udgravningsformidling. Her gav museet børn og barnlige sjæle mulighed for at grave efter autentiske genstande fra udgravningen i små arkæologiske sandkasser – og både børn og forældre kunne høre om udgravningen.
Ud over at skabe opmærksomhed for udgravningen og kommende formidlingsaktiviteter, gav tilstedeværelsen på festivalen en indikation af den lokale interesse for projektet – som viste sig at være stor.
Gode råd:
– Gør jer det klart, hvad formålet med at være til stede er: Er det fx at skabe opmærksomhed om arkæologien og museet generelt, eller vil I primært skabe opmærksomhed om det specifikke projekt?
– Hvis I vil tale om et specifikt projekt, så sørg for at have arkæologer fra projektet med, og fortæl om det til forældrene mens børnene leger i sandet.
– Inkluder studerende arkæologer til at hjælpe med at håndtere børn – det kan være et større arbejde end man tror.
– Vær klar på at stille krav til forældre, og vær tydelig om at I ikke ‘passer børn’ – forældre skal blive og holde børn under opsyn.
– Den arkæologiske sandkasse er en god aktivitet til skoleferierne.
Kontakt:
Maria Elisabeth Lauridsen, arkæolog og teamleder, mel@museumodense.dk
Eksempel fra Museum Sydøstdanmark
Beskrivelse:
En måde at skabe interesse for arkæologien og ejerskab til historien er at lade folk prøve kræfter med de arkæologiske metoder. Ved at lave borgerudgravninger kan museet give borgere mulighed for at prøve at grave, solde og registrere. Det kan foregå hvor som helst i landskabet – endda på en aktiv udgravning, hvis der afsættes tid til at oplære og hjælpe de gravende borgere.
Hvad Museum Sydøstdanmark gjorde:
Under udgravningen til en ny bydel i Køge Nord, lavede Museum Sydøstdanmark borgerudgravninger hjemme i haverne hos interesserede borgere under overskriften ”hvad bor du på?”.
Udgravningerne skulle vise, at nye og eksisterende områder er bundet sammen af både ny og gammel historie, og at fund fra ens egen have også er en del af den historie. På den måde bragte haveudgravningerne historien helt tæt på.
Gode råd:
– Brug tid på at skabe kontakter i lokalområdet – brug fx lokale foreninger som udgangspunkt.
– Lav et eller flere pilotprojekter for at skabe opmærksomhed og fortrolighed med udgravningen som format. Det er især vigtigt, hvis man gerne vil have lov at grave uden for det formelle udgravningsfelt.
– Afklar inden udgravningen hvad det faglige mål er, hvordan man vil opnå det og hvad man vil inddrage folk i.
– Giv plads til samtalen. Udgravningen kan fungere som fælles tredje og dermed blive udgangspunkt for væsentlige samtaler, som ikke kun handler om den konkrete arkæologi.
– Prioriter at vende tilbage og fortælle om resultaterne af udgravningen på den ene eller den anden måde.
Kontakt:
Anna S. Beck, museumsinspektør og arkæolog, asb@museerne.dk
Eksempel fra Museum Lolland-Falster og Femern A/S, Banedanmark og Vejdirektoratet: Få dateret dine gamle fund på Vordingborg Bibliotek | Banedanmark
Beskrivelse:
Arkæologiske fund er altid spændende, men der er ikke altid mulighed for at vise dem frem på museet. Derfor kan det være en idé at udstille fund andre steder, hvor lokalbefolkningen kan stille sin nysgerrighed, eller hvor bygherre kan få glæde af arkæologien. Man kan fx udstille fund i den bygning, der kommer efter den lovpligtige udgravning, i bygherres hovedkvarter eller i offentligt tilgængelige bygninger.
Hvad bygherrer og Museum Lolland-Falster gjorde:
I forbindelse med anlægsaktiviteterne på Ringsted-Femern Banen og undersøgelser til Femern Bælt Tunnellen, har arkæologer fra Museum Lolland-Falster og Vikingeskibsmuseet udlånt fund til at lave en udstilling på Vordingborg Bibliotek.
Der blev lavet plancher til at formidle om det arkæologiske arbejde på byggeprojekterne, og der var både arkæologer og medarbejdere fra byggeprojekterne til stede ved åbningen af udstillingen. Her bidragede arkæologerne også med datering af gæsternes egne oldtidsfund.
Bygherrers perspektiv:
For bygherrerne var der et ønske om at vække interessen for deres projekt for en større gruppe mennesker, end dem der følger byggeriet. Det kunne det kulturhistoriske perspektiv hjælpe med. Ved at fortælle de historier, der hører til arkæologernes fund, kunne bygherre udvide gruppen af mennesker, der hørte om og interesserede sig for bygherres projekt. Bygherre kunne sætte fokus på den viden, der blev skabt på grund af deres store byggeprojekt.
Kontakt:
Signe Schilling, Projektleder og analytiker, Sund og Bælt, sisc@SBF.DK
Eksempel fra Museum Lolland-Falster
Beskrivelse:
Undervisningsforløb kan målrettes til alle slags målgrupper, men bruges ofte til skoleelever. Undervisning kan være en god måde at afprøve nye formidlingsformater på, og mødet med publikum kan give nye perspektiver på ens eget genstandsfelt, og den måde man tilgår det. Forløb kan være med til at introducere en gruppe mennesker, der ikke er vant til at gå på museum, for museets mange og spændende muligheder.
Hvad gjorde Museum Lolland-Falster:
I et samarbejde med Storstrøm Statsfængsel formidlede to museumsinspektører fra Museum Lolland-Falster om overgangen til jægerstenalder til 20 indsatte i fængslet. Museumsinspektørerne havde aktiviteter som madlavning, stenalderfemkamp og mel-grutning på programmet, og medbragte genstande fra tidsalderen til at illustrere overgangen.
Museumsinspektørerne fik gode input til deres formidling fra en ny målgruppe, samtidigt med at de fik testet deres fordomme i et spændende møde. De skabte diskussion, nysgerrighed og forbindelser mellem fængslets indsatte, og én udtalte om forløbet, at det var “… rart at føle sig som en normal museumsgæst”.
Gode råd:
– Brug nye målgrupper til at udfordre den måde, I plejer at gøre tingene på
– Tilgå nye målgrupper ved at stille erkendelsesspørgsmål til jer selv: Hvad kan viden om fortiden bruges til i nutiden? Hvordan kan arkæologien give perspektiv på det, der er vigtigt for publikum?
Kontakt:
Rasmus Thorup Kildegaard, museumsinspektør, kommunikation og formidling, rat@museumlollandfalster.dk
Eksempel fra Københavns Museum
Beskrivelse:
Et åbent arkæologisk værksted giver museet mulighed for at invitere interesserede ind bag kulisserne på arkæologernes arbejdsplads. Værkstedet kan indtænkes i arkæologernes formidlingsarbejde på mange måder, og er oplagt til at fremvise og formidle om både fund og metoder. Værkstedet kan være midlertidigt eller permanent, og placeres ved udgravningen eller på museet alt efter hvad der passer til museet i øvrigt.
Hvad Københavns Museum gør:
Københavns Museum er lykkedes med at skabe et Arkæologisk Værksted, som er åbent og tilgængeligt for byens borgere. Værkstedet er arkæologernes base på museet, og det sted, hvor fund behandles. Det er indrettet med henblik på at være både et besøgssted og en arbejdsplads, så der er sørget for god plads i lokalet og borde til vask af fund, som kan hæves og sænkes alt efter hvem, der er på besøg.
At starte værkstedet krævede en kulturændring blandt de ansatte, fordi de tæt på daglige besøg fra skoleklasser i arbejdsområdet kræver accept og gensidig forståelse. Værkstedet er indrettet med to undervisningslokaler, så der altid er mulighed for at finde ro. Hvis man arbejder i undervisningslokalet, kan man få besøg af interesserede elever på sin station. En undervisningsgang tager typisk 1,5 time.
Københavns Museum har flere måder at bruge værkstedet på. Udover i perioder at holde åbent for alle hver onsdag fra kl. 15-17, inviterer museet fx til:
Undervisning for børnehaver og elever i grundskolen
I dansk- og historiefagene undervises der ud fra fund i byens historie og om arkæologernes arbejde. I naturfagene undervises der i human osteologi om den menneskelige anatomi ved undersøgelse af menneskeknogler fra fortiden. Ud fra undersøgelser af planterester undervises der også i arkæolobotanik om de planter, der har vokset i fortidens København.
Fortsættes nedenfor…
Børnefødselsdag
Børnene træder ind i arkæologernes verden hvor man både må se og røre ved keramik, knogler and andre fund. Fundene skal sorteres og vaskes, så børnene, sammen med en arkæolog, kan undersøge, hvad fundene fortæller om fortidens københavnere og byens historie.
Gå-til-arkæologi
2-dages arkæologi-kursus for de 8-12-årige. Deltagerne får indblik i forskellige arbejdsmetoder og teknikker indenfor arkæologien. Med udgangspunkt i fund fra København, deltager de studerende i arbejdet med at rense, vaske, analysere og registrere fundene.
Gode råd:
– Autenticitet er grundlæggende: Arkæologernes rigtige arbejdsplads, mødet med det rigtige fagpersonale og hands-on arbejde med de ægte arkæologiske fund fungerer bedst.
– Tilgængeliggørelse af kulturarven: Brug altid rigtige fund i formidlingen! Besøgende udviser interesse og begejstring for at komme helt tæt på de ægte arkæologiske fund, og udviser stor respekt i håndtering af disse.
– Giv besøgende en introduktion til stedet, og de regler der gælder på arkæologernes arbejdsplads. Værkstedet skal være et godt sted at arbejde, selvom der er besøg.
– Arkæologerne bør være opmærksomme på at rydde op hver dag efter arbejde, ligesom der skal ryddes op efter fx hver undervisningsbesøg, så det er rart både at være på arbejde og komme på besøg.
– Opret et internt kalendersystem i Outlook, så alle kan orientere sig om diverse aktiviteter i værkstedet (fx undervisning, workshops, særlige arkæologiske undersøgelser o.l.) og tilpasse sig derefter.
Kontakt:
Mia Toftdal, museumsinspektør og ansvarlig for Arkæologisk Værksted, ZB6R@kk.dk
Eksempel fra Københavns Museum
Beskrivelse:
Ved en åben udgravning inviterer arkæologer udefrakommende ind i selve udgravningen, så den bliver til et mødested, hvor fx bygherre, samarbejdspartnere og lokalbefolkning kan møde hinanden. Det kan være en god mulighed for bygherre for at kommunikere om deres projekt.
Der kan fx arbejdes med rundvisning, vandsoldning, involvering af borgere i praktisk udgravning, fremvisning af fund, oplæg og plancher.
Hvad Københavns Museum gjorde:
En udgravning i Hans Tavsens Park i København havde stor bevågenhed fra naboerne til projektet. Bygherre var meget interesseret i dialog, og afholdte derfor en åben udgravning i samarbejde med museet og entreprenør.
Her præsenterede bygherre deres vision for projektet, mens museet formidlede om det arkæologifaglige indhold. Besøgende fik adgang til udgravningen, hvor arkæologer fremviste og formidlede om fund. Museet havde også lavet plancher, der beskrev området og dets historie i henhold til udgravningen.
Efter formidlingen havde museet en oplevelse af, at områdets beboere fik forståelse for, hvorfor parken skulle udgraves arkæologisk – og altså delvist aflukkes i en periode. De fik et indtryk af, hvad de mange fund på en gammel kirkegård kan fortælle om fortiden for deres eget nærområde.
Gode råd:
– Hold det enkelt – der kan komme mange mennesker.
– Hav sikkerhed i højsædet – Københavns Museum fik hjælp af entreprenøren til indhegne tilgængelige områder, og derved styre de besøgende.
– Hav flere aktiviteter, gæster kan cirkulere mellem: Københavns Museum havde fire formidlingstiltag til gæsterne , og havde nok ansatte til stede, som kunne hjælpe med logistik.
Kontakt:
Lene Diana Tranekjer, museumsinspektør og arkæolog, PO3N@KK.DK
Eksempel fra Museum Nordsjælland
Beskrivelse:
Der afholdes ofte receptioner eller åbninger, når bygherres projekt står færdigt. Selv hvis bygherre ikke planlægger dette, er der gode grunde til at foreslå en begivenhed. En reception kan være en god mulighed for museum og bygherre til at møde både lokalbefolkning og samarbejdspartnere, ligesom det kan være en festlig måde at afslutte et samarbejde på.
Hvad Museum Nordsjælland gjorde:
Ved åbningen af det stisystem, der forbinder Favrholm Station, bydelen Favrholm og Nordsjælland Hospital, deltog Museum Nordsjælland med arkæologisk formidling af udgravningsresultater og fund. Museet var repræsenteret ved et par arkæologer, som selv deltog i udgravningerne. De medbragte fund, som kunne tåle at blive vist frem og håndteret, plancher som viste udgravningssituationer eller tolkninger, som man kunne tale ud fra og roll-ups fra museet.
Arkæologernes tilstedeværelse og fortællinger tiltrak stor interesse fra de mange borgere, der besøgte åbningen, og gjorde det til en mindeværdig begivenhed. Begivenheden synliggjorde den store publikumsinteresse, der er for arkæologi og fik bygherren til at overveje, om ikke der skal være permanent arkæologisk formidling på stedet. Det arbejdes der videre med.
Gode råd:
– Museum Nordsjælland har haft stor succes med genstande som er lavet til formidlingsbrug: replikagenstande eller 3D prints kombineret med de autentiske ting.
– Autentiske ting kommes gerne i gennemsigtige plastikæsker, så folk kan se dem uden at røre dem.
– Museet oplever, at det bliver positivt modtaget, når der skrues op for de nørdede informationer – arkæologerne behøver ikke altid skulle tale ting ned på et ”letforståeligt niveau”. Folk er vilde med at møde og tale med nogen, som de kan høre virkelig ved, hvad de snakker om. Det nørdede er blevet cool!
Kontakt:
Pernille Pantmann, museumsinspektør og arkæolog, ppa@museumns.dk
Hvad har vi lært?
Efter formidlingsindsatsen er det en god ide at samle op på erfaringerne. En evaluering kan være med til at sikre, at de gode ideer og praksisser som museum og bygherre tager med sig, tilfalder en større del af museet, end de personer der har været en del af arbejdet. En god opsamling med bygherre kan også være med til at vise effekten af formidlingen, samt sikre indsamling af data som kan bruges internt og eksternt.
Når I fastlægger formatet for, hvordan I vil evaluere, er det en god ide at skrue ned for kompleksiteten. Det skal være simpelt, nemt og overskueligt at evaluere, så I er sikre, at det bliver gjort, og at det ikke kræver for mange ressourcer. Det kan fx være ved at have et fast møde på 30 minutter efter endt udgravning eller sidste formidlingsaktivitet, hvor der er få faste punkter. På den måde bliver det en vane for de deltagende at evaluere, og det bliver lettere at holde øje med de vigtigste punkter, mens arbejdet står på.
Her er nogle eksempler på spørgsmål og emner, som kan være gode at følge op på:
- Hvordan er formidlingstiltaget gået ud fra aftalte succeskriterier?
- Hvad synes bygherre om formidlingen?
- Hvilke erfaringer har museet gjort, som kan bruges til fremtidige formidlingsindsatser eller bygherresamarbejder?
- Hvilke behov har museum/bygherre fået opfyldt?
- Hvad er det vigtigste at holde fast i næste gang?
- Hvad er det vigtigste, som vi vil gøre anderledes?
Eksempler på målepunkter for formidlingstiltaget kan være:
- Antal afholdte aktiviteter.
- Digitales eller fysiske interaktioner.
- Indsamling af brugerundersøgelser eller udtalelser fra samarbejdspartnere eller deltagere.
- Antal købte/uddelte udgivelser.

