Håndbog for bæredygtighed i felten

Arkæologens Håndbog for bæredygtighed i felten er udarbejdet med henblik på at give dig, der arbejder med den lovpligtige arkæologi både på land og på vand, konkrete redskaber til at arbejde med bæredygtighed i hverdagen – både miljømæssig og social bæredygtighed.

Håndbogen er ikke en udtømmende vejledning for, hvordan din arbejdsplads kan implementere bæredygtighedstiltag. Den skal ses som inspiration, der viser hvilke konkrete initiativer man kan starte med at arbejde med. Den skal hjælpe med at skabe en bevidsthed om bæredygtighed i og omkring feltarbejdet og den arkæologiske hverdag.

Håndbogen er udarbejdet af arkæologer til arkæologer med udgangspunkt i den arkæologiske hverdag. Den er redigeret af ODM, og hviler på en grundig undersøgelse af, hvilke dele af den lovpligtige arkæologi, der har potentialer for et mindsket negativt eller et øget positivt aftryk.

En særlig tak til Glenn Lundtofte og Laila Rehmeier Laulund, som har bidraget til dette redskab med et stort arbejde.

Bæredygtighed på den arkæologiske dagsorden

Arkæologer landet over ytrer i stigende grad et ønske om at bidrage til bæredygtighedsdagsordenen, men har savnet inspiration til konkrete handlinger, som kan indføres i den arkæologiske hverdag for at hjælpe bæredygtigheden på vej.

Hensynet til bæredygtighed skal altid balanceres op imod arbejdets faglige kvalitet, og her må hver af arkæologiske enheder finde sin rette balance. Men inden for de rammer og ressourcer, som de enkelte museer og arkæologiske enheder allerede arbejder med, er der mange muligheder, for at indtænke tiltag, der kan gøre en forskel i hverdagen.

Nogle museer er allerede godt i gang med at arbejde med bæredygtighed, mens andre skal til at begynde. Mange museer har fokus på bæredygtig udvikling i organisationen, men arbejder stadig med at indtænke det på det arkæologiske område, der adskiller sig fra arbejdspraksisserne på kontorerne og inde på museerne.

Uanset hvor din afdeling starter, så handler det om at finde de muligheder, der giver mening for netop jeres afdeling og jeres hverdag.

Læs med, eller spring til et specifikt afsnit:

• Kom godt fra start
• Strategi og opbakning fra ledelsen

Inspiration til handlinger i den arkæologiske hverdag:

• Indkøb, vedligehold og ressourceoptimering
• Den digitale hverdag
• Vand
• Energiforbrug
• Bevaring og opmagasinering
• Trivsel
• Arbejdsvilkår – kontraktansættelser
• Særligt for marinarkæologien
• Følg op & sæt nye mål

Kom godt fra start

Start med at finde ud af hvad din afdeling gerne vil opnå og hvad der skal til for at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Følgende skridt kan hjælpe din afdeling med at tage de første skridt hen mod at gå i gang med nye tiltag, der virker realistiske og håndterbare i hverdagen.

Skridt 1: Afklar ambitioner og ressourcer
At kende udgangspunktet for din arbejdsplads gør det lettere at udvælge tiltag, der giver mening for jer. Tag emnet op på et afdelingsmøde, og tal stilling til, hvilke ambitioner afdelingen har for arbejdet med bæredygtighed, hvad I ønsker at opnå, og hvilke muligheder I har i forhold til tid, økonomi og praktiske rammer, samt hvordan det matcher museets øvrige bæredygtighedsvisioner. Det er en god idé at inddrage ledelsen, og sikre at de støtter op om afdelingens arbejde med bæredygtighed.

Skridt 2: Udvælg tiltag og handlinger
Vælg ét til fem tiltag, der passer til ambitioner og ressourcer. Det kan både være tiltag, der medvirker til en mindre ændring i hverdagen eller begyndelsen på en mere omfattende forandring. Det vigtigste er, at det er konkret og til at gå til. I næste kapitel finder du en række forslag, som kan bruges til inspiration, når tiltagene skal findes.

Skridt 3: Fordel ansvaret
Aftal hvem der har ansvar for at føre de konkrete bæredygtige handlinger ud i livet. Det kan være én person eller et lille team, der koordinerer og planlægger, hvornår og hvordan initiativerne skal igangsættes, samt hvornår og hvordan der følges op på dem. Det vigtigste er, at alle ved, hvem der sørger for, at tingene bliver gjort – og at der er ledelsesmæssig opbakning til det.

Skridt 4: Følg op og justér
Hold resten af afdelingen orienteret til afdelingsmøderne. Del hinandens erfaringer og de store og små succeser. Vær ikke bange for at justere på tiltag og ambitioner undervejs. Der vil helt sikkert være områder, der er svære og hvor tiltagene ikke virker helt efter hensigten. Det er en naturlig del af processen, som man kan lære af og arbejde ud fra.

Strategi og opbakning fra ledelsen

For at kunne begynde at udvikle og implementere bæredygtighedstiltag i det arkæologiske arbejde, er det vigtigt at ledelsen udviser vilje og opbakning. Ledelsen skal være med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen for medarbejderne og i strategien, ligesom der kan være behov for at prioritere ressourcer til at arbejde med det i praksis.

Et strategisk fokus skal skabe en fælles retning og en bevidsthed, der gør bæredygtighed til en prioritet i hverdagen. Som medarbejder kan du italesætte dit ønske om at arbejde med bæredygtighed til din ledelse.

Herfra kan din ledelse inddrage relevante medarbejdere med forskelligartede roller – sagsbehandlere, udgravningsledere, m.m. – da de kender de daglige praksisser og er dem som skal omsætte ideer og initiativer til handling.

Refleksionsspørgsmål

• Hvilke ambitioner har din afdeling for at udvikle sig i en bæredygtig retning?
• Arbejder I allerede med bæredygtighed? Hvilke tiltag har I allerede iværksat?
• Hvilke konkrete bæredygtige initiativer kan I arbejde med i jeres hverdag?
• Hvordan kan I sikre, at der afsættes tid og ressourcer?
• Hvem skal inddrages i arbejdet fra den arkæologiske afdeling, fra ledelsen og fra resten af museet?
• Hvordan kan I sammen sikre, at både kontor- og feltarkæologer får et ejerskab til udviklingen?
• Hvad vil I gerne opnå med de konkrete tiltag og hvordan vil I følge op på om indsatsen virker?

Inspiration til handlinger i den arkæologiske hverdag

I dette kapitel finder du konkrete forslag til handlinger, som din afdeling kan praktisere på udgravningen, i skurvognen og i forbindelse med fundbearbejdning – alt efter hvad der er mest relevant for jer.

Refleksionsspørgsmål

• Er der fem handlinger, som giver mening at arbejde med på din arbejdsplads?
• Hvem skal involveres og hvornår starter arbejdet?
• Hvad mangler for at kunne gå videre med disse handlinger? Viden, kvalificering, tid, økonomi?
• Kan der skabes en rutine for at tale om bæredygtighed til afdelingsmøder eller på udgravningen?
• Hvordan kan I opdage potentialer for flere forbedringer, både under udgravningen og i arbejdet bagefter?

Indkøb, vedligehold og ressourceoptimering

At arbejde med bæredygtighed ift. sine materialer og elektronik handler ikke kun om, hvad der købes, men også om anvendelse, vedligehold og bortskaffelse.

Arkæologens arbejdsdag i al slags vind og vejr kræver slidstærke og alsidige produkter, som både skal medvirke til at sikre arbejdets kvalitet og forebygge fysisk slid for arkæologer. Alle disse faktorer skal indtænkes i indkøbet, for at sikre gode materialer, der holder længe, virker godt og kan vedligeholdes. I dette afsnit fokuserer vi på indkøb af materialer. Tryk her for at springe til afsnittet om den digitale hverdag.

Indkøbspraksisser

De varer der indkøbes har været på en lang rejse inden de havner på museet eller udgravningsstedet og kan medvirke til både sociale og miljømæssige påvirkninger. Derfor er det relevant at vælge produkter, der har været på en så skånsom rejse som muligt, hvad gælder transportformer, produktion, materialetyper og arbejdsforhold.

Start derfor med at skabe en bevidsthed om HVAD og HVORFOR der indkøbes til din afdeling. Se fx på indkøbet af elektronisk udstyr, arbejdstøj, værktøj og de øvrige redskaber, der bruges i felten.

Forslag til handlinger:

• Indkøb efter udvalgte certificeringer, der minimerer de miljømæssige påvirkninger, understøtter fornuftige arbejdsvilkår og bæredygtige forretningsmodeller.
• Efterspørg de mest bæredygtige alternativer hos jeres tre største leverandører. Fx klimavenlige materialer, fragttyper og -koordinering.
• Udfas engangsprodukter eller forlæng deres levetid, hvis det er muligt. Fx jordprøvespande, frostmåtter, plastikposer, papirkonvolutter, kuglepinde, m.m.
• Prioritér generelt genbrugte eller genanvendte materialer og produkter.

Få inspiration her:

Mindre miljøbelastende tøj: Gå efter disse mærker og materialer

Take Back – Genbrug i praksis gennem Bygma

Case: Landsdækkende guide: Her kan du købe genbrugsmaterialer

Case: Fra skibsskrot til nyt liv ombord – Teknisk Landsforbund

Ressourceoptimering

Et produkt går gennem en lang og ressourcekrævende proces efter det smides i en skraldespand. Afhængigt af materialetypen, brændes det som restaffald på det lokale forbrændingsanlæg eller sendes på en længere ressourcetung rejse for at blive genanvendt. Alt dette kan udsættes, hvis produktet vedligeholdes, repareres, eller genbruges i en anden brugssammenhæng hos jer selv eller ved andre – og nogle gange kan dette medvirke til økonomiske vindinger.

 Forslag til handlinger:

• Indfør en praksis for, hvordan og hvornår forskellige typer af udstyr og maskiner rengøres, opbevares og på andre måder vedligeholdes – og af hvem.
• Når udstyret slides eller beskadiges, så prøv at reparere det. Tag kontakt til leverandøren om muligheden for reparation af bestemte produkter. Lav eventuelt en fast reparationsaftale. Dette er særlig relevant for it-udstyr og maskiner, som har et stort klimaaftryk, og hvor reparation ofte er mulig. Tøj og tekstiler er der mange muligheder for at reparere eller genanvende.
• Genbrug materialer og udstyr til andet. Selvom det er beskadiget, overvej da om det kan få nyt liv internt – fx kan en ødelagt t-shirt bruges som klud til rengøring af udstyr. Udadtil er der mange aktører og virksomheder, der gerne vil overtage det, I ikke selv kan bruge. Find ud af hvem, og lav faste aftaler om overlevering. Fx har flere leverandører tilbageleveringsordninger.
• Affaldssorter – også i skurvognen. Aftal på forhånd, hvordan I affaldssorterer og håndterer affaldet på udgravningen. Hvis du er i tvivl om hvordan produkterne skal affaldssorteres, så spørg din lokale genbrugsstation.
• Er du i tvivl om, hvad der giver mening for jer at sortere, så fokuser på 3-4 typer affald, I har mest af – eller vælg dem med størst miljøpåvirkning, fx batterier og metal.
  
  

Inspiration:

• Upcycling af it-udstyr: Cirkulær IT – Skab værdi af din virksomheds brugte udstyr.
• Stark genanvender arbejdstøj.
• Et socialøkonomisk koncept, der arbejder med genanvendelse af kasserede tekstiler: I tråd med verden.
• Er du i tvivl om sortering af affald? Søg i sorteringsguiden Kredsløb.
• Her kan du læse hvad der sker med dit affald, når du sorterer det: Dit affald gør en forskel | Hvad der sker med dit affald Kredsløb.

Den digitale hverdag

I arkæologien udgør it-udstyret et af de mere miljøbelastende produkter. Anvendelsen af elektronisk udstyr og teknologi er i den arkæologiske hverdag et vilkår og et krav, der spiller en stadig vigtigere rolle i dokumentation, datahåndtering og analyse. Brugen af it-udstyr er med til at optimere det arkæologiske arbejde, skabe bedre datatilgængelighed og minimere andre typer af forbrug, såsom papirforbruget.

Udover at udgøre relativt store økonomiske investeringer, så har elektronisk udstyr et særligt højt miljømæssigt aftryk. Det skyldes ressourcetunge processer under produktionen, samtidig med at brugen af it-udstyret og lagring af data kræver store mængder energi. Derfor er det relevant at se på hvordan anskaffelse, brug, vedligehold, reparationen og afskaffelse af it-udstyr kan forbedres.

Det elektroniske udstyr

I en arkæologisk sammenhæng udgøres det elektroniske udstyr primært af mobiltelefoner, GPS’er, computere, droner og totalstationer. Som del af det arkæologiske arbejde har de fleste allerede nogle gode vaner for at passe på udstyret i felten ved at dække det til i dårligt vejr, gøre det rent og beskytte det mod skidt og støv. Særligt når det gælder dyrere udstyr såsom GPS’er, kameraer og droner.

Om udstyres repareres afhænger ofte af typen af udstyr og hvor dyrt det har været i indkøb. GPS’er, droner og kameraer, der er dyrere i indkøb passes ofte bedre på med særlige regler for brug og reparation, hvor mobiltelefoner og computere oftere udskiftes når det beskadiges, fordi det bedre kan betale sig økonomisk.

Forslag til handlinger

• Efterspørg klare retningslinjer for vedligeholdelse af it-udstyret, som bruges i hverdagen. Bed om at få retningslinjerne tilgængeliggjort på en fælles platform, i skurvognen eller som vedlagte vejledninger ved udstyret. Sørg for at nye medarbejdere får adgang til disse oplysninger.
• Efterspørg en gennemgående introduktion eller et kursus i museets datapolitikker og systemer for hele afdelingen.
• Brug de strømbesparende vaner og funktioner, der er på mobiltelefonen og computeren.
• Efterspørg udstyr og metoder, der muliggør bedre vedligeholdelse og beskyttelse af it-udstyret.
• Undersøg muligheden for at gøre brug af forsikrings- eller reparationsordninger om reparation og servicetjek fra it-leverandører.
• Brug en mindre skærm, når det er muligt og giver mening.
• Stil bæredygtighedskrav til it-leverandører.
• Køb robust it-udstyr, der kan tåle fugt, vand, støv og fald.

Læs mere:

17 tips til at få din iPhones batteri til at holde længere

Tips til at spare på batteriet i Windows – Microsoft Support

Digitale systemer og adfærd

Datalagring og brugen af it-systemer kræver meget energi både ved brug og ved lagring af store datamængder. For at begrænse den negative påvirkning i denne forbindelse, samt gøre viden tilgængeligt for alle relevante parter, er klare retningslinjer for informationshåndtering, lagring og oprydning vigtige.

Arkæologer i Danmark er allerede gode til at organisere og lagre viden. Men i takt med at mere og mere data genereres digitalt og at systemerne udvikler sig stadigt hurtigere, er det nødvendigt at opdatere systemerne og give medarbejdere redskaberne til at kunne arbejde i dem så hensigtsmæssigt som muligt.

Dette er både en opgave for hele museet, for den arkæologiske afdeling og for dig som medarbejder.

Forslag til handlinger

• Bed om et kursus i brugen af jeres digitale systemer, gode it-praksisser, datahygiejne, effektiv digital lagring, oprydning og organisering.
• Organiser data og viden simpelt og brugervenligt, så man hurtigere finder det. Jo hurtigere man kan tilgå data, jo mindre energi og skærmtid bruges der.
• Begræns brugen af energitunge digitale elementer, såsom billeder i høj oplysning, animeret grafik, videoer, autoplay, m.m.
• Efterspørg retningslinjer for informationshåndtering og data-hygiejne, som følger den fælles datahånderingsstruktur i afdelingen og museets datapolitik.
• Efterspørg faste retningslinjer for rådata fra fotogrammetri, der tager meget lagerplads.

Vand

ed stigende grundvandsforurening er der kommet ekstra fokus på grundvandsbeskyttelse, som særligt er gældende i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Når det gælder de arkæologiske praksisser, er der potentialer for at indtænke vandbesparende og -beskyttende praksisser. Fx ved vask af udstyr, rensning af fund, og når der graves og soldes. Vandfiltre og små tekniske løsninger kan være med til at reducere forbruget uden at gå på kompromis med kvaliteten af arbejdet.

Risiko for vandmangel i fremtiden
Nye beregninger viser at vi i Danmark kan mangle rent vand i fremtiden. Det kan føre til lavt vandtryk, restriktioner på vandforbruget eller intet vand, når der åbnes for vandhanen, som der er risiko for at se ind i om 15-20 år.
Kilde: Vi kan løbe tør for vand – HOFOR

Forslag til handlinger

• Opstil regnvandsbeholdere til vandopsamling. Brug vandet til forstøvere, rengøring af udstyr, vanding af planter og udendørsområder.
• Brug koldt vand i stedet for opvarmet vand.
• Undersøg inden udgravningen om jorden kan være forurenet og hav en klar plan for hvordan dette håndteres.
• Reguler vandtrykket og hav en rutine for at tjekke efter og reparere utætheder.
• Installer sensorer ved vandingssystemerne.
• Mål vandforbruget, hvis det giver mening. Fx hvis I vil holde øje med, hvornår I bruger særligt meget vand, og om jeres nye tiltag har en effekt.
• Opsaml vand ved flotering og brug det i andre sammenhænge, fx til vanding af planter.

Energiforbrug

Af spare på energien forbindes ofte med adfærd, såsom at slukke lyset og varmen, når man forlader skurvognen. Det er gode tiltag, fordi mange skurvogne opvarmes af en dieselgenerator. Ligeledes bruger arkæologer ofte maskiner, der kører på fossilenergi. Men det bliver i stadig større grad muligt at bruge eldrevne løsninger og installere vedvarende energikilder, hvilket medvirker til mindre miljøforurening og forbedret arbejdsmiljø, fordi disse maskiner larmer og oser mindre.

Forslag til handlinger:

• Vælg en skurvogn med solceller, så I undgår brugen af dieselgenerator.
• Brug en skurvogn med lyssensorer og LED lys.
• Efterspørg eldrevne maskiner af jeres entreprenør. Det er en god idé at koordinerer brugen af eldrevne maskiner med bygherren, hvis der skal installeres ladningsmuligheder eller det er økonomisk dyrere.
  Læs mere: Link til vores værktøj om eldrevne maskiner.
• Transporter dig til udgravningen ved samkørsel med dine kollegaer, i offentlig transport eller i elbil. Efterspørg erhvervsaftaler mellem museet og de kollektive selskaber, hvor man som organisation ofte kan få rabat – på den måde kan museet spare på udgifterne til forretningsrejser.
• Brug eldreven belysning på udgravningerne i de mørke perioder.

Bevaring og opmagasinering

Magasinet er et vigtigt sted for bevaring af de kulturhistoriske fund, så de er tilgængelige til forskning og udstilling i fremtiden. I et bæredygtighedsperspektiv er det relevant at arbejde med rutinerne for opbevaring af fund og genstande, og magasinbygningens tilstand, belysning og temperaturstyring, så energien bruges dér, hvor den gør mest gavn. Alt sammen med hensyn til genstandene, hvis sikkerhed ikke kan kompromitteres.

Forslag til handlinger:

• Brug en energieffektiv og gerne fossilfri metode til tørring af jordprøver.

• Revurder temperaturkravet for magasinets indeklima. Nogle museer opbevarer fundene i et køligere klima end det er nødvendigt. Justering af temperaturen kan medvirke til energi- og økonomiske besparelser. Alt sammen ud fra beskyttelse af fortidsminderne.

• Brug energibesparende LED-lys og lyssensorer, der automatisk slukker lyset, som også sikrer den bedst mulige bevaring af fundene.
• Undersøg muligheden for at få et energibesparende klimaanlæg, der ikke er dieseldrevet.
• Optimer placeringer af reoler, hylder og fundene på hylderne, så pladseffektivt så muligt, så pladsen udnyttes bedst muligt.

Trivsel

I et afvekslende arbejdsmiljø, hvor arkæologer skifter mellem at sidde stille på et kontor til at være ude at grave i felten, er det en god ide at have fokus på fokus på trivsel, sikkerhed, ergonomi og kollegaskab for at skabe et godt arbejdsmiljø. I felten er tunge løft, hårde vejrforhold, støj, støv og dieselos fra gravemaskiner, samt risikoen for at snuble i det ikke skiltede udgravningsområde blandt de største belastninger for arkæologer. Men også den til tider sjældne kontakt med kollegaer, hårde tone på byggepladsen og manglende samhørighed på arbejdspladsen kan være belastende. Et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø kan medvirke til en psykisk belastning, som kan gøre arbejdslivet hårdt.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det museets pligt at sikre, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige og at der føres effektivt tilsyn, samt at den ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i, at udføre arbejdet på en farefri måde.

Som medarbejder har man et ansvar for at være opmærksom på, om forholdene er som de skal være, og gøre sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant opmærksom, hvis det ikke er tilfældet.

Forslag til handlinger

• Hav altid en blanket, der beskriver de optimale arbejdsmiljøforhold i skurvogn. Spørg jeres arbejdsmiljørepræsentant.
• Undgå dieselos og støj fra gravemaskinerne ved at bruge støjdæmpende udstyr fx høreværn, og sæt krav til maskinerne, fx om filtre – eller arbejd for at skifte til eldrevne gravemaskiner. Læs mere om muligheden for at arbejde med eldrevne maskiner her.
• Inviter arbejdsmiljørepræsentanten med på en udgravning, så de kender arbejdsforholdene, hvilket er særlig relevant hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke har erfaring med arkæologien.
• Mindsk og undgå belastende opgaver ved at afløse hinanden, bruge ergonomisk udstyr og bruge maskiner til tunge opgaver. Sørg for at få oplæring i brugen af nyt ergonomisk udstyr og sikr at det prioriteres i hverdagen. Det kan til tider kræve en kulturændring at indarbejde nye praksisser, så hjælp hinanden ved at opfordre kollegaer til at bruge det nye udstyr.

• Hold jer orienteret om hvordan I kan forbedre jeres forhold og hvordan forholdene for udgravningerne lever op til arbejdsmiljøloven gennem den nyeste APV, jeres arbejdsmiljørepræsentant og ledelse.

• Tjek hvilke sundhedsmæssige og kompetenceudviklende tilbud du har adgang til og prioritér at gøre brug af dem. Du kan typisk orientere dig i museets medarbejderhåndbog, gennem HR, din leder, din arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening.
• Sørg for at anmelde og tale med dine kollegaer og leder om utrygge og ubehagelige oplevelser, såsom fysiske uheld, stress, mobning og chikane. Spørg lederen eller arbejdsmiljørepræsentanten om indrapporteringsmulighederne på museet, og bed om at de er synlige og tilgængelige i hverdagen. Museet har typisk en whistleblowerordning eller andre indrapporteringsordninger, som også står i medarbejderhåndbogen.

For mere inspiration og videre læsning, se her:

• Læs arbejdsmiljøloven
• Bekendtgørelse om indretning af skurvogne
• Dansk Erhvervs gode råd om det psykiske arbejdsmiljø
• Værdibygs minivejledning til en sikker og effektiv byggeplds
• Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlægs Håndbog til arbejdsmiljø. Er oversat til engelsk og polsk.

Arbejdsvilkår – kontraktansættelser

Kontraktansættelser er en  fast del af den arkæologiske branche, da antallet af udgravninger og mængden af arbejdsopgaver er svingende. For den enkelte medarbejder er forholdende omkring kontraktansættelser med til at skabe usikkerhed, der kan medvirke til mistrivsel. Det kan i værste fald gå udover arbejdsopgaver og tilknytningen til arbejdspladsen. Som museum kan man arbejde for at skabe bedre rammer for kontraktansatte.

Det er en opgave for branchen og organisationen at arbejde for at ændre rammerne for kontraktansættelser, ligesom den individuelle arkæolog kan arbejde for bedre vilkår. Det vil have en positiv effekt idet fastholdelse af medarbejdere skaber stabilitet, øger arbejdsglæden og følelsen af tilknytning til museet, samt fastholdelse af viden som kan medføre sparet arbejdstid på overleveringsprocesser og administrativt arbejde. Arkæologen kan tage del i diskussionen ved at italesætte problematikkerne ved kontraktforholdene, og fortælle om behovet for klare rammer og gennemsigtighed.

Forslag til handlinger

• Tal med din leder og dine kollegaer, hvis du oplever usikkerhed og mistrivsel i forbindelse med dine arbejdsvilkår. Italesæt gerne behovet for mere gennemsigtighed og kommunikation om vilkårene nu og fremadrettet. 
• Argumentér for en politik eller tydelige retningslinjer for kontraktansættelser, der klart definerer ansættelsesvilkår- og muligheder for fremtiden. Fx ved at aftale en minimumslængde og maksimum antal forlængelser for kontrakter.
• Iværksæt tiltag i afdelingen, så I undgår forskelsbehandling mellem fastansatte og projektansatte. Sørg fx for at alle ansatte har mulighed for deltagelse i kollegiale arrangementer, MUS-samtaler, udførlig introduktion til arbejdspladsen og opgaver i felten, en fast plads på kontoret, kontakt til museets tillidsrepræsentant, m.m.

Særligt for marinarkæologien

Mange af forholdene for marinarkæologien er de samme, som for landarkæologien, hvor de anbefalinger som indtil nu er blevet foreslået også gælder. Der er nogle områder, hvor marinarkæologien adskiller sig fra landarkæologien, særligt når det kommer til de fysiske rammer, udstyr og udgravningsprocesser.

Miljø

Generelt er der en teknologisk udvikling i gang, hvor udstyr og maskiner udvikles i en mere miljøvenlig retning. Dette gælder også for både- og skibsudstyr, selvom udviklingen går langsommere end den gør for landarkæologiens udstyr. De fysiske rammer på vandet giver udfordringer, fx fordi der ikke er mulighed for at lade op, hvorfor tilgængeligheden af eldrevet udstyr er begrænset. Men der er stadig mulighed for at efterspørge og undersøge andre bæredygtigstiltag og i at optimere driften i samarbejdet med bygherrerne, som typisk står for udbuddet af både.

Forslag til handlinger:

• Tal med bygherrer om muligheden for at indtænke bæredygtighedskrav i udbud, fx klimavenligt brændstof, prioritering af hybridgeneratorer, m.m.
• Planlæg effektivt inden udgravningerne for at optimere ressourcer og undgå unødigt brug af fartøjerne. Fx kan man planlægge at lave arkæologiske undersøgelser sammen med entreprenører, der søger efter UXO (ueksploderet ammunition), så man sparer sejlture.
• Hvis museet overvejer at eje i stedet for at leje, så indtænkt bæredygtighedsparametre, såsom at købe brugt. Her skal det afvejes om vedligehold og drift er mere klimabelastende på sigt end et nyere fartøj.
• Ved køb af fartøj eller andet udstyr, så prioriter noget der er certificeret, lavet af hensigtsmæssige materialer og produceret så tæt på som muligt, så transporten er mindre.
• Undersøg i samarbejde med bygherrerne muligheden for at leje el- eller biodrevne skibe. Selvom markedet pt. ikke stort, vil der komme flere muligheder i fremtiden. 
• Brug de dieseldrevne generatorer, der er på skibet, efter nødvendighed, og benyt filtre for at undgå os. Undersøg muligheden for at skifte generatorer ud med mere bæredygtige løsninger. De tekniske løsninger er ikke nødvendigvis tilgængelige lige nu, men forhåbentligt kommer de snart.

Trivsel

At arbejde på en båd med dyk, vind og vejr over flere dage kan være fysisk og psykisk belastende. Derfor er det vigtigt at man som museum og arkæolog arbejder for at sikre de bedst mulige forhold for sine medarbejdere i perioder med feltarbejde.

Forslag til handlinger:

• Efterspørg en arbejdstidsaftale med museet, så der er faste rammer og grænser for arbejdstiden i felten. Fx offshore‐tillæg, tillæg for arbejdsdage uden hjemlig indrejse, regler for arbejdsdage der er længere end 7,4 timer, længde på feltarbejde, afspadseringsregler, m.m.
• Bed ledelsen om en arbejdsaftale specifikt for marinarkæologien, som kan benyttes i forbindelse med længerevarende udeliggende feltarbejder. Denne arbejdsaftale skal sikre at medarbejderne kan kompenseres for den ekstra belastning for familie/privatlivet som bliver pålagt medarbejderen ved at være væk i flere dage.
• Vær bekendt med jeres sikkerheds‐ og beredskabsplan. Tjek om forholdene lever op til arbejdsreglementet for sikkerhed og gode arbejdsforhold på skibet ud fra Søfartsstyrelsens reglement og i samarbejde med din arbejdsmiljørepræsentant.
• De fysiske rammer sætter begrænsninger for det fysiske arbejdsmiljø på fartøjerne, men det er vigtigt at du som medarbejder stadig efterspørger rammer, der kan forbedre arbejdsforholdene, fx muligheden for at sidde indendørs eller i ly, samt mulighed for at holde sig varm, siddepladser til alle medarbejdere, adgang til toiletfaciliter på båden og mulighed for at opbevare sin mad nedkølet.
• Mere plads til opbevaring af udstyr på skibet, så det ikke skal fyldes og tømmes ved både dagens start og afslutning.
• Fartøjet skal være tilstrækkeligt stort til at man kan udføre livreddende førstehjælp.
• Hav klare ansvars- og opgavefordelinger inden udgravningerne for at skabe de bedste forudsætninger for samarbejdet og undgå pres og uenigheder.
• Hav klare sikkerhedsrutiner for dykning – risikovurdér i forvejen, hav sikkerhedsprocedurer og tjeklister til at sikre, at alting fungerer inden der startes.
• Indberet arbejdsulykker – dykningsulykker indberettes til Søfartsstyrelsen, andet til arbejdsmiljørepræsentant. Hav indberetningsark klar på skibet.

Videre læsning:

• Søfartsstyrelsens vejledninger om arbejdsmiljø
• Søfartsstyrelsens dykkerlov og krav til dykkermateriel

Følg op & sæt nye mål

At indføre bæredygtighedstiltag er et fælles projekt for den arkæologiske afdeling. Når afdelingens medarbejdere deler erfaringer – de små succeser og de ting, der har været svære – bliver det forhåbentligt tydeligt, at arbejdet giver mening. Det er med til at skabe en samlet kultur, hvor bæredygtighed og overvejelserne om emnet bliver en del af dagligdagen.  

Ved at lave en fælles opfølgning i den arkæologiske afdeling, får I et samlet billede af, hvad I er kommet i mål med, hvad der har været udfordrende, hvilke justeringer I skal lave og hvilke nye mål I skal sætte.

Trin for trin

Der findes flere måder at lave opfølgning på – vælg den form, der passer bedst til din afdeling og det formål, som I gerne vil vurdere jeres arbejde på. Det vigtigste er, at opfølgningen gennemføres, og at erfaringerne deles med hele afdelingen og resten af museet. I kan fx evaluere ved:

• Et fast punkt på dagsordenen på afdelingsmøderne.
• En-til-en feedback mellem udvalgte medarbejdere og leder.
• Et årligt spørgeskema, der sendes rundt i hele afdelingen.

Gør resultaterne synlige

Det er vigtigt at dele jeres gode historier og erfaringer. Dermed bidrager I til, at museet, kulturbranchen og samfundet får større og større fokus på bæredygtighedsdagsordenen. Det er også sådan, at I som arkæologisk afdeling og museum viser jeres omverden, at I tager den bæredygtighed seriøst. De gode historier og dialogen om bæredygtighed kan inspirere og engagere andre til at gøre det samme.

Del med afdelingen

Del løbende jeres erfaringer på møder, i mails eller via andre interne kanaler. Det fastholder engagementet og gør arbejdet med bæredygtighed synligt.

Del med museet

Brug jeres intra, museumsmøder eller lignende anledninger.

Del med andre museer eller samarbejdspartnere

Fortæl om succeser og erfaringer til samarbejdspartnere, der også arbejder inden for området, fx andre museer eller bygherrer. Bygherreforeningen har fx fokus på bæredygtighed: Bygherrens arbejde med FN’s verdensmål.

Musernes Grønne Akademi har en side, der deler bæredygtighedseksempler fra forskellige museer. Skal jeres initiativ med?

Offentligheden

Brug den lokale presse, sociale medier, museets entré og shop, eller lignende steder til, i samarbejde kommunikationsansatte og i overensstemmelse med museets kommunikationsplaner, at fortælle om bæredygtighedsindsatserne.

Download tjeklisten nedenfor, til at at hjælpe med at holde overblik over jeres arbejde med bæredygtighed: