Proceslinje for den lovpligtige arkæologi

På denne side, der er målrettet bygherrer, får du en introduktion til det arbejde, der sker i den lovpligtige arkæologi. Vi vil hjælpe dig med at forstå, hvad arkæologerne laver, hvorfor de gør det, og hvorfor arbejdet kan risikere at trække ud. Vi beskriver også de samarbejdspunkter som både bygherrer og arkæologer har fremhævet, som områder hvor samarbejdet kan styrkes til gavn for alle parter.

Under hver overskrift er arkæologernes og bygherrernes rolle beskrevet, ligesom det er oplistet, hvis der er nogle afklaringspunkter der ofte opstår dét sted i processen.

Læs med eller spring direkte til en af overskrifterne:

• Den første kontakt
• Arkivalsk kontrol
• Hvis der skal laves en arkæologisk forundersøgelse
• Aarkæologisk forundersøgelse
• Hvis der skal laves en egentlig arkæologisk undersøgelse
• Den egentlige arkæologiske undersøgelse
• Endelig frigivelse af areal
• Efterarbejde og beretning

Med en indsats for at udvikle samarbejdet er der potentiale for at opnå besparelser på tid og økonomi, bedre koordinering og planlægning, optimering af kommunikationen, tiltag for miljømæssig og social bæredygtighed, et øget brug af data til hjælp i planlægningen og brug forhistorien i stedforandringen.

Den første kontakt

Når man som bygherre planlægger et anlægs- eller jordarbejde, er det vigtigt, at museet med det arkæologiske ansvar inddrages tidligst muligt. Tidlig inddragelse gør det muligt for arkæologerne at vurdere, om der skal udføres en arkæologisk undersøgelse med henblik på at indsamle og bevare fortidsminder til forskning og formidling. På den baggrund kan bygherre få arkæologernes kvalificerede rådgivning om risikoen for at udgravninger er nødvendige på arealet tidligt i forløbet. Viden som kan integreres i planlægningen af anlægsprojektet.

Det er vigtigt at skabe grundlaget for et tillidsfuldt og effektivt samarbejde ved at blive enige om samarbejdsprincipper, procedurer, tidsplaner, kommunikationsformer, særlige tiltag, m.m. Disse afklaringspunkter varierer alt efter projekttype og de involverede aktører. Få inspiration til samarbejdsprincipper her.

Afklaringspunkter

• Kontaktpersoner.
• Procedurer for kommunikationen mellem bygherrer og museum.
• Bygherrers oplysninger.
• Bygherres projektplan og -beskrivelse.
• Oplysninger om museumsloven.
• Data som skal indgå i den arkivalske kontrol.

Arkivalsk kontrol

Den arkivalske kontrol er en gratis arkæologisk udtalelse, ud fra hvilken arkæologerne vurderer, om der er behov for at lave yderligere undersøgelser på arealet eller om arealet kan frigives helt eller delvist til bygherren. Den arkivalske kontrol indeholder en faglig argumentation, som omfatter en analyse af et areals kulturmæssige værdier og data om arealet. Dette kan fx være GISdata, som bygherre kan bruge i procesplanlægningen og i risikovurderingen for forsinkelser og usikkerheder.

Ved at inddrage den arkæologiske projektleder og sagsbehandler tidligt i processen, og udlevere tilstrækkelige data og oplysninger, får både arkæologer og bygherrer de bedste muligheder for at planlægge resten af processen og udarbejde et retvisende budget. I et større projekt eller en VVM udarbejdes udvidede arkivalske kontroller.

Hvis der skal foretages yderligere undersøgelser, vil den arkæologiske sagsbehandler udarbejde et budget ud fra den arkivalske analyse, samt de afklaringspunkter som er aftalt med den givne bygherre.

Budget

Med udgangspunkt i den arkivalske undersøgelse udarbejder den arkæologiske sagsbehandler et budget for en forundersøgelse på bygherrens opfordring. Jo flere oplysninger om projektets rammer arkæologerne kan få, jo mere præcist kan de udarbejde budgettet og tilrettelægge projektplanen. For bygherre er det givende at få viden om tidsperspektivet for det økonomiske afløb, hvor tidslinjen for tilsendelse af regninger godt kan strække sig til efter udgravningen er færdig.

I budgettet er der mulighed for at indtænke særlige ønsker for tiltag under udgravningerne. Det kan være fx dataindsamling, formidlingsformater eller bæredygtighedstiltag, som kan efterspørges af begge parter. Her vurderes det, om de ønskede tiltag kan indeholdes i udgravningsbudgettet eller om der skal ekstra midler til, som skal indgå som et budgettillæg.

HVIS DER SKAL LAVES EN ARKÆOLOGISK FORUNDERSØGELSE

Afklaringspunkter

• Projektets tidsplan og forventede etaper.
• Arbejdsvilkår og sikkerhedsforanstaltninger – krav og koordinering.
• Deling af information om hinandens praksisser.
• Ansvaret for at indhente ledningsoplysninger.
• Aftale om ansvarsplaceringer inden udgravningen.
• Afklaring om, hvorvidt bygherre stiller materiale eller ydelser til rådighed.
• En aftale om dataindsamling og -udveksling.
• Andre ønsker fra bygherre, såsom muldseparering, drone, koter, dræn, m.m.
• Bygherrer kan opfordre til fælles udbud.
• Læs standardvilkår for bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser her.
• Bæredygtighedstiltag, fx eldrevne maskiner.
• Aftale om formidlingsformater og evt. beretning, som laves efter Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer.

ARKÆOLOGISK FORUNDERSØGELSE

Hvis arkæologerne ud fra den arkivalske undersøgelse vurderer, at der er risiko for, at der er fortidslevn på arealerne, anbefaler museet, at der igangsættes en sonderende forundersøgelse. Det er ikke et lovkrav, men en frivillig undersøgelse.

Bygherrerne betaler for denne undersøgelse for at sikre, at de ikke risikerer at skulle stoppe deres projekt, hvis de efter at være gået i gang, støder på fortidslevn, der ikke er blevet registreret og som risikerer at blive ødelagt under anlægsprojektet.

Under den arkæologiske forundersøgelse indsamler arkæologerne data fra felten til at vurdere:

1. Hvorvidt der er væsentlige fortidsminder.
2. Hvor stort et omfang, der er tale om.
3. Hvad bevaringsgraden er.
4. Hvilket potentiale der er ud fra bl.a. et forskningsmæssigt, formidlingsmæssigt og et lokalt perspektiv.
5. Hvad omkostningerne er ift. tid og økonomi.

Forundersøgelsen udføres ved at arkæologerne laver søgegrøfter på en begrænset del af arealet – typisk 15-20%.

Findes der væsentlige fortidsminder, udarbejdes der en faglig argumentation, der redegør for behovet for en større undersøgelse. Den faglige argumentation indeholder museets redegørelse for de væsentlige fortidsminder, metodevalg og ressourceforbrug, samt en uddybning af budgettet, hvor omkostningerne for undersøgelsen inkluderes. Her er mulighed for at tilføje ønsker til tiltag, såsom formidling, dataudveksling, m.m. fra begge parter.

Hvis der opdages ganske få eller ingen arkæologiske levn, frigives arealet til bygherren.

HVIS DER SKAL LAVES EN EGENTLIG ARKÆOLOGISK UNDERSØGELSE

DEN EGENTLIGE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSE

Hvis der under forundersøgelsen opdages væsentlige fortidsminder på de arealer, hvor anlægsarbejdet skal finde sted, skal der laves en egentlig arkæologisk undersøgelse. En arkæologisk undersøgelse er en grundigere udgravning, hvor fortidsminder registreres og fjernes til bevaring. Den er nødvendig, hvis disse fortidsminder er af særlig kulturel værdi og risikerer at blive ødelagt under bygherrernes anlægsprojekt.

Bygherrerne kan betale for at få udgravningen udført eller tilrettelægge byggeriet, så jordarbejdet ikke risikerer at destruere fortidsmindet, der i så fald bliver liggende. Dette kaldes in situ-bevaring, og er det optimale for bevaringen af fortidsmindet (læs mere her: In situ-bevaring). Dette vil mindske udgifterne til de arkæologiske undersøgelser. Arkæologernes faglige vurdering fra forundersøgelsen er her vigtig, så bygherre har mulighed for at tilpasse deres projekt. Fx kan de delarealer, hvor fortidsminderne befinder sig, trækkes ud af anlægsprojektet, og dermed sikre bevaring af dem.

Ligesom under forundersøgelsen kan bygherren og museet have indgået særlige aftaler, som er indtænkt i budgettet og som begge parter skal opretholde under udgravningen. Fx indsamling af data, der har værdi for bygherre, formidlingstiltag, bæredygtighedstiltag, såsom brug af eldrevne gravemaskiner m.m.

ENDELIGE FRIGIVELSE AF AREAL

Efter forundersøgelsen eller den egentlig arkæologiske undersøgelse er afsluttet, frigives arealet når museet sender det officielle frigivelsesbrev til bygherren – ikke blot når arealet er fysisk frigivet. Frigivelsesbrev og fakturering udarbejdes af museet efter Slots- og Kulturstyrelsens regler. Her bestemmes fakturakadencen enten af beløbsstørrelsen eller tid. Læs mere her: Fordring og forældelse.

Afklaringspunkter

• Overlevering af areal og frigivelsesbrev efter aftale.
• Tidsperspektiver for levering af beretning og andre aftaletiltag.
• Klagemuligheder.

EFTERARBEJDE & BERETNING

Når hele udgravningen er færdig, kan museet udarbejde en slutberetning i et aftalt format efter styrelsens regler, som kan læses her. Beretningen sendes til Slots- og Kulturstyrelsen og bygherren.

Bygherre og museum kan aftale et tillægsstykke til beretningen, i form af et formidlingsspor i et ønsket format. Dette aftales i starten af processen, så format og hvornår det leveres, kan indtænkes i det samlede forløb og indgå retvisende i budgettet.

Se inspiration til formidling og dataudveksling ved at følge links.

For at bygherre kan planlægge, hvordan de kan bruge resultaterne fra udgravningen, er det givende for dem at kende tidsperspektivet for, hvornår beretningen og aftalte tillægsstykke kan være klar.

De egentlige arkæologiske udgravninger afføder typisk flere naturvidenskabelige undersøgelser og konserveringsopgaver, der kan tage op til flere år. Der kan derfor gå lang tid før en udgravning er helt afsluttet og den sidste regning er afsendt. Tal eventuelt om forudfakturering, hvis regnskabet ønskes afsluttet.

Afklaringspunkter

• Tidsperspektiver for levering af beretning og andre aftalte tiltag.
• Evaluering af samarbejdet og dialog om forbedringsmuligheder for samarbejder i fremtiden.