– et samarbejdsprojekt mellem Museum Salling og Museum Sønderjylland
Museum Salling og Museum Sønderjylland har samarbejdet om at skabe en læringsportal, som med viden, koncepter og værktøjer skal understøtte museer i at indtænke bæredygtighed i projekter. Museernes Grønne Akademi deler nogle af værktøjerne her.
For selv for den erfarne projektleder kan det være svært at indtænke bæredygtighed i nye projekter. Spørgsmålet om hvordan man indarbejder elementer fra en bæredygtighedsstrategi som konkrete valg i et projekt kan være vanskeligt, og man kan opleve at mangle redskaber til at analysere og vurdere tiltag. Det er netop disse udfordringer, læringsportalen vil hjælpe med at løse.
I videoen herunder introducerer projektleder Birgitte Hjort fra Museum Sønderjylland og designkonsulent Lykke Bloch Kjær projektet, dets formål og hvordan projektgruppen har arbejdet med en tredelt tilgang: et praktisk, taktisk og strategisk niveau.
Find flere ressourcer og mange flere understøttende film på hjemmesiden for læringsportalen.
Starten på et projekt
Når museet skal starte et projekt, kan det være en hjælp at orientere sig i de tre grunddokumenter: opstart, koncept og evaluering. Dokumenterne understøtter museets arbejde med at:
- Inddrage museets bæredygtigheds- og strategimål i projektet ved opstart
- Uddybe projektets bæredygtigheds- og strategimål i konceptbeskrivelsen.
- Evaluere og give viden videre ved projektafslutning.
Ved opstarten på et projektet, er det en god ide at gøre sig det bevidst, hvordan projektet forholder sig til og arbejder med begreberne kulturel, social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. I den bæredygtige museumspraksis bør disse fire bundlinjer indgå i projektets overvejelser og valg, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag, hvor bæredygtighed er indtænkt.
Det kan ikke altid lade sig gøre at tage valg, der tilgodeser alle former for bæredygtighed på samme tid. Så handler det om at prioritere de enkelte valg, og være bevidst om, hvorfor I vælger som I gør, og om der evt. skal kompenseres for dette når et lignende dilemma opstår.
Kulturel bæredygtighed belyser museernes faglige opgaver, samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Et nøglebegreb er kulturel mangfoldighed, som henviser til de mange forskellige måder, hvorpå grupper og samfund finder og samskaber deres kulturelle udtryk jf. UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Derfor bygger udvikling af kulturel bæredygtighed på transdisciplinær og interdisciplinær metodeudvikling.
Nøgleord:
Samlingsudvikling
Vidensudvikling
Formidling
Samhørighed
Mangfoldighed
Identitet
Flerstemmighed
Lokalt
Nationalt
Internationalt
Social bæredygtighed belyser museernes sociale ansvar i lyset af de faglige opgaver. Det er en praksis, som er karakteriseret ved diversitet, ligestilling og inklusion. Social bæredygtighed bygger på mangfoldighed og kompleksitet og involverer både museernes medarbejdere og borgere. Det drejer sig om hvordan museer sammen med borgere udvikler viden og sprog i gensidige lærings- og dannelsesprocesser. Social bæredygtighed betyder derfor udvikling af nye metoder og arbejdsmodeller for samskabende processer, der styrker medborgerskab.
Nøgleord:
Medarbejdere
Borgere
Diversitet
Ligestilling
Inklusion
Samskabelse
Fællesskaber
Mangfoldighed
Medborgerskab
Miljømæssig bæredygtighed belyser museernes forhold til biodiversitets- samt klimakrise og grøn omstilling i lyset af deres faglige opgaver og forpligtigelser. Miljømæssig bæredygtighed omhandler en gentænkning af potentialerne i museernes lokale forankring, fysiske rammer, fysiske planlægning og klimaaftryk. Det er en praksis der bl.a. bygger på udvikling af nye metoder og viden om f.eks. cirkulære udstillingsformater samt CO2-neutrale magasinforhold.
Nøgleord:
Økosystemer
Biodiversitet
Materialer
Klimaaftryk
Cirkulær økonomi
Økonomisk bæredygtighed belyser hvordan museerne skaber nye balancer mellem deres økonomiske aktiviteter og deres klimaaftryk. Økonomisk bæredygtighed handler også om udvikling af forretningsmodeller, som fremmer robusthed i forhold til at sikre udviklingsmuligheder og håndtering af krisesituationer. Det betyder udvikling af cirkulære økonomiske modeller, der tager højde for miljømæssig bæredygtighed, samtidig med, at den balanceres ift. social og kulturel bæredygtighed.
Nøgleord:
Balancere forpligtelser, mål og ressourcer
Robuste forretningsmodeller
Hvordan er museet en del af løsningen?
Museer kan understøtte den bæredygtige omstilling på mange områder. Seniorkonsulent hos CONCITO, Charlotte Louise Jensen, fortæller at museet kan inspirere gæster ved at lade dem spise og transportere sig på de mest bæredygtige måder muligt. Gæster kan blive inspireret af at se, at museet forvalter sine bygninger og udstillinger på bæredygtig vis. Museet kan også skabe inspirerende fortællinger, der hjælper gæster med at forestille sig det gode og klimavenlige liv.
Bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard fortæller også, at museet kan påvirke sit publikum i en mere bæredygtig retning gennem kunst og kultur. Museet kan skabe motivation og anvise handlemuligheder på en sanselig og vedkommende måde, som kan påvirke gæsten i en bæredygtig retning.
Find videoerne hvor Charlotte og Simon uddyber deres pointer på læringsportalen.
Procesmodel for udviklingsprojekter
Når museet skal arbejde med udviklingsprojekter, kan procesmodellen tages i brug for at hjælpe med sikre, at projektet arbejder med alle fire bæredygtighedsbundlinjer. Bundlinjerne hænger sammen og er lige vigtige. Derfor skal de ses i sammenhæng når der arbejdes med bæredygtighed i et projekt.
Procesmodellen viser en cirkulær designtænkningsproces, hvor hvert projekt bygger ovenpå erfaringer fra det sidste projekt. Modellen er inddelt i syv faser, der starter med ‘idegenerering’. Alle faserne er knyttet til ‘samarbejde’ i midten, fordi god kommunikation og et godt samarbejde er knudepunktet for alle projektets faser. Samtidigt bygger den på designtænkningens iterative metode, hvor det kræver forsøg, gentænkning og nye forsøg for at lære og udvikle.
De fleste faser i modellen har tilhørende værktøjer, som findes under nedenfor.
– De 4 bundlinjer: Giver en fælles forståelse for de værdier, der arbejdes med, og konkretiserer det vi taler om, når vi bruger ordet ‘bæredygtighed’.
– De tre grunddokumenter understøtter arbejdet med at indtænke bæredygtighed i projektets opstart, konceptbeskrivelse og evaluering.
– Bæredygtighedsdialog ved projektstart: Værktøjet hjælper med at få bæredygtighedsovervejelser indarbejdet som en fast del af rutinen ved opstarten af nye projekter.
– Kodeks: Et fælles regelsæt for projektgruppen kan medvirke til et godt samarbejde. Værktøjet hjælper med at skabe et kodeks i fællesskab.
– Tjek ind og ud: Værktøjet kan hjælpe dit projekt med at skabe en reflekteret og fokuseret start på møder i projektgruppen.
– Kompetencer og motivation: Værktøjet giver en metode til at sikre, at alle i projektet kender hinandens måde at tilgå projektets opgaver.
– Fakta og inspiration: Som facilitator skal du hjælpe projektgruppen med at generere inspiration og viden til projektet. Her kan du finde vejledning til den proces.
– Klynger: Denne metode kan være god til at organisere større mængder information, og er fx god til at håndtere komplekse emner.
– Interessentkortlægning: Det er vigtigt at kende projektets interessenter. Dette værktøj hjælper med at organisere processen med at identificere interessenter.
– Semistrukturerede interviews: Når man skal blive klogere på projektets indhold og retning, kan semistrukturerede interviews være en god metode. Her finder du hjælp til udførelsen og efterbehandlingen af interviews.
– Den varme stol: Ved at sætte sig i en interessent sted, kan man ændre sit perspektiv og få nye indsigter. Den varme stol er en metode, der arbejder med dette.
– Persona: Ved at skabe fiktive personer ud fra viden om interessentgrupper kan man få fælles indsigter i deres behov, værdier mm.
– Grunddokument 2: Konceptbeskrivelse
– Den gyldne cirkel (findes også i a1-format): Metoden sætter med en række gode spørgsmål fokus på brugeren og dennes behov i udviklingen af projektet.
– Hvordan kan vi: Med fokus på de fire bundlinjer hjælper denne metode projektgruppen med at omdanne problemer til handlingsorienterede udfordringer. Se Lykke Kjær introducere metoden her.
– IdeKu (findes også i a1-format): Metoden hjælper med at skabe overblik, identificere udfordringer og brainstorme på en måde, der viser sammenhængen mellem emner og ideer.
– Tre værktøjer hjælper jer med at gå fra pre-prototyping til prekoncept og videre til prototyping når projektgruppen arbejder med de ideer, projektet skal ende ud i. Se Lykke Kjærs introduktion til brugen af prototyper her.
– Affaldshierarkiet: Affaldspyramiden viser hvordan man i udgangspunktet opnår det bedste miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald.
– Byggeriets materialepyramide: Modellen er en god guide til at finde gode materialer, der belaster miljø og klima mindst muligt. Find den interaktive materiale pyramide her.
– Materialeanbefalinger, bevaring: Udover bæredygtighedshensynet skal materialets påvirkning på bevaringen af genstande indtænkes. Disse anbefalinger hjælper med dette.
– Luft- og lysanbefalinger, bevaring: Med dette skema får du en rettesnor for den anbefalede lysintensitet, temperatur og relativ luftfugtighed for en række materialer.
– Bestilling af leverancer: Dokumentet giver inspiration til, hvordan man kan indtænke bæredygtighed, når man bestiller materialer.
– Formidlingsgreb: Denne metode hjælper med at bruge historisk viden som en ressource til at skabe narrativer, der forbinder fortid, nutid og fremtid.
Anbefalinger:
– Lav observationer og brugerundersøgelser
– Sæt budget og tid af til at lave løbende reparationer
– Grunddokument 3, evaluering
– Bedst, værst, mangler (findes også i a1-format): Metoden giver en struktureret tilgang til at kvalificere, evaluere og videreudvikle tiltag, og styrke projektets bæredygtighed. Se Birgitte Hjort introducere metoden her.
– Fra anbefalinger til handlinger (findes også i a1-format): Metoden skaber en fælles forståelse over de næste skridt, der bære tages for at styrke bæredygtighedsarbejdet på hver af de fire bundlinjer.
– Kendt-Ukendt: Modellen fungerer godt til idégenerering eller projektafslutning. Den hjælper til at afdække den viden, projektet har, eller de indsigter, projektet har genereret.
En del af designtænkningen handler om at tage aktive valg om, hvornår processer åbnes og lukkes. Modellen nedenfor viser, hvordan man skifter mellem to måder at tænke på, når man arbejder mod sit mål. Når der skabes muligheder og findes på løsninger – det der i modellen hedder den divergente tænkning – er processen åben, og der tages imod nye ideer. På den anden side af den stiplede linje handler det om at finde de bedste muligheder og tage beslutninger om, hvad der arbejdes videre med. Det er i den konvergente tænkning.
Denne vekselvirkning mellem den divergente og konvergente tænkning bør finde sted i alle processerne i procesmodellen. Ud fra dette arbejder designtænkning med prototyper. Her eksperimenterer man ved at skabe skitser, modeller eller andre tidlige udgaver af det, man vil ende med, for bedre at kunne vurdere om det fungerer og er relevant.
På læringsportalen er der inspirerende videoer, der introducerer til både designtænkning og prototyping. Der er også hjælp til at tage procesmodellen i brug.
Læringsportalen er udarbejdet i af Museum Sønderjylland og Museum Salling i et samarbejde, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Museernes Grønne Akademi takker for det fine arbejde, og for at vi må dele værktøjerne på vores hjemmeside.