Fra design til lagerføring
Projektet Cirkulære udstillingspraksisser, udarbejdet af In futurum og Kunst & Historie under Københavns Kommune, har undersøgt hvordan ressourceforbruget i forbindelse med udstillinger kan nedsættes ved at arbejde ud fra principperne om cirkulær økonomi. På baggrund af den viden har projektet skabt en række værktøjer, der kan hjælpe jer med at arbejde md bæredygtighed i udstillingerne.
Tre vejledninger
Værktøjerne er samlet i tre vejledninger, der kan hjælpe alle, der arbejder med udstillinger – fra design, til opbygning, drift, nedtagning og lagerføring – med at indtænke bæredygtighed.
På denne side får du en introduktion til den viden, projektet har genereret. Hvis du er mere interesseret, anbefales det at dykke ned i materialet:
Håndbogen er en kortlægning af museernes arbejde med og muligheder for at indtænke cirkularitet omkring udstillingerne. Den indeholder viden og værktøjer, der kan styrke arbejdet med bæredygtighed i udstillinger gennem cirkulær økonomi.
Værktøjssamlingen kan læses som en guide til handling, der udfolder håndbogens værktøjer, så museet kan give sig i kast med arbejdet. Samlingen er inddelt i seks indsatsområder.
Designguiden giver en overordnet introduktion til en række principper, der kan styrke den cirkulære tankegang i arbejdet med udstillingsdesign. Den introducerer konkrete designgreb, der kan understøtte cirkularitet, og hjælpe med at minimere materialeforbrug og klimaaftryk i udstillingerne.
KORT OM CIRKULÆR ØKONOMI
Cirkulær økonomi er en tilgang, som kan benyttes til at udarbejde bæredygtighedsindsatser. Det er et system, der forsøger at sikre, at materialer aldrig bliver til affald, men at produkter og materialer holdes i brug gennem vedligeholdelse, genbrug, omdannelse og genanvendelse.
Formålet med cirkulær økonomi er at mindske forbrug og derigennem bremse klimaforandringer, tab af biodiversitet, affaldsproduktion og forurening. Ved at arbejde struktureret med planlægning, udstillingsdesign, materialevalg, værdikæde og lagerstyring kan museet nedsætte sit ressourceforbrug, og sikre at materialer der indkøbes, bruges og deles med bæredygtighed for øje.
Tre vigtige principper for cirkulær økonomi er:
- Design jer uden om affald og forurening
- Hold materialer, produkter og elementer i brug
- Regenerér naturlige økosystemer
Det cirkulære indsatshierarki
At arbejde med cirkularitet i museets udstillingspraksis understøttes af mange forskellige tiltag. For at hjælpe dig med at prioritere museets indsatser dér, hvor der er størst potentiale for at spare materialer, kan du bruge indsatshierarkiet, når du designer jeres udstilling.
Jo længere ned i hierarkiet man bevæger sig, desto mere energi og supplerende materiale er nødvendigt for at gøre materialet brugbart igen. Det reducerer de miljø- og ressourcemæssige besparelser. Derfor starter hierarkiet med en opfordring til at gentænke udstillingens æstetik, så det materiel, museet allerede har tilgængeligt, kan udnyttes bedst muligt.
Designguiden er struktureret ud fra de fire trin, gentænk, begræns, genbrug og genanvend, og giver metoder til, hvordan museet kan arbejde med cirkularitet på hvert trin. Der er både anbefalinger, tommelfingerregler og eksempler til inspiration.
Gentænk opfordrer til at overveje, om man ved at ændre præmissen for udstillingen eller designet kan undgå unødvendigt materialeforbrug.
Begræns opfordrer til at overveje, hvordan samme funktion kan opnås med færre materialer eller mere simple materialesammensætninger, fx letvægtsdesigns eller monomaterialer.
Genbrug opfordrer til at genbruge materialer og elementer med deres højest mulige brugsværdi. Det bedste er direkte genbrug, men det kan også indebære
reparation eller omformning.
Genanvend opfordrer til at sikre, at materialer bliver behandlet, så de kan genbruges af andre, fx gennem sortering til genanvendelse (downcycling) eller donation til innovative formål (upcycling).
Seks indsatsområder
Med danske museers tiltagende fokus på bæredygtighed, er udstillingsproduktion og den infrastruktur der omkranser udstillingen, et oplagt sted at tage fat.
For at gøre det lettere at arbejde med bæredygtighed i udstillingerne, inddeles museets arbejde i seks indsatsområder, som alle har tilhørende værktøjer og beskrivelser: ledelse og strategi, værdikædesamarbejder, netværk og videndeling, planlægning og program, lagerbeholdning og deleøkonomi samt udstillingsdesign.
Følg linksne på hvert af værktøjerne nedenfor for at få vejledning i, hvordan I kan arbejde videre med værktøjet.
Værktøjet for strategiske principper har til formål at sætte retning for strategiske beslutninger, så de skaber muligheder for cirkulære løsninger. Principperne sætter den over ordnede ramme, som de strategiske beslutninger formuleres inden for. Værktøjet bruges til at starte samtaler om og tage stilling til museets strategiske bæredygtighedsindsatser.
Værktøjet til undervisning og efteruddannelse skal hjælpe dig med at afklare spørgsmål om behov og muligheder for opkvalificering af kompetencer inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Værktøjet til værdikædesamarbejder, som ses herunder, hjælper museet med at se hvor indsatser skal målrettes hen, når det handler om at tage ansvar for miljø, klima og sociale forhold. Værktøjet gør det nemt at afgøre, hvad institutionens rolle er i en given værdikæde, og hvor opmærksomheden skal rettes hen, når man vil gøre en forskel.
Værdikæden for museets udstillinger består af de producenter, leverandører, aftagere og øvrige samarbejdspartnere, der indgår i skabelse, afskaffelse og oplevelse af en udstilling. Alle der spiller en rolle omkring en udstilling er en del af udstillingens værdikæde.
At samarbejde med sin værdikæde er nøglen til at give bæredygtighedsindsatser stor gennemslagskraft. Gennem værdikædesamarbejde og strategisk indkøb kan museet på virke sin omverden positivt ved at stille krav, starte dialoger og vise at interessen for bæredygtige materialer er stor. Det kan gøre bæredygtighed til en prioritering og et konkurrenceparameter bredere i branchen.
Til arbejdet med værdikæder kan I finde inspiration i kravsspecifikationen, som Dansk Arkitektur Center benytter i leverandørsamarbejder. Dokumentet viser én metode til at orientere sine samarbejdspartnere om museets bæredygtighedsarbejde og om sine specifikke krav til leverandørens arbejde. Se den udvidede beskrivelse af værktøjet ved linket ovenfor, for at blive klogere på, hvordan I gør kravsspecifikationen til jeres egen.
Beslutningsværktøjet, som vist nedenfor, kan hjælpe dig med at prioritere de mest indflydelsesrige valg når du arbejder mod større cirkularitet i udstillingsarbejdet. De valg, der ligger til venstre i modellen, har størst bæredygtighedspåvirkning.
Der er mange fordele ved at dele erfaringer og lære af hinanden på tværs af forskellige museer. Måske har en kollega fra et andet museum brugt lang tid på at finde frem til den mest bæredygtige transport af podier, mens dit museum har lavet en bæredygtig indkøbspolitik.
I stedet for at begynde forfra kan du og dine kollegaer bygge oven på hinandens læringer og på den måde spare ressourcer og forfine eksisterende indsatser. For at sikre at viden deles på tværs af branchen, kan formelle netværk bruges til at sætte struktur, regelmæssighed og retning på videndelingen.
Står du sammen med kollegaer i netværk, kan det også være lettere at skubbe til de større strukturelle barrierer. I kan være med til at skabe tiltag på tværs af branchen, som kommer alle til gode. Læs mere om netværksarbejdet her, hvor du også får viden om, hvordan man starter nye netværk. 
Når du arbejder med cirkulær økonomi i museets udstillinger, er langsigtet udstillings- og programplanlægningen afgørende for at sikre overblik og muliggøre god brug af ressourcer og materialer.
Det giver mulighed for at være på forkant med de spørgsmål, som dukker op i løbet af et udstillingsforløb, helt fra idé til evaluering, og at have en plan for hvordan man håndterer det.
Case
Læs hvad det har gjort for Nikolaj Kunsthal, at de er gået fra seks til fire hovedudstillinger om året i deres case-eksempel.
Værktøjer
Til at hjælpe med at sikre overblik over materialer og en lang levetid for disse, kan du bruge planværktøjet for materialekredsløb.
Du kan også finde inspiration i faseværktøjet til langsigtet udstillingsplanlægning, som hjælper med at indtænke bæredygtighed i alle udstillingens faser.
For at muliggøre et cirkulært materialekredsløb, er et struktureret arbejde med lagerføring og det at indgå i deleøkonomiske netværk afgørende. Der er meget at vinde ved at dele sine udstillingselementer med andre museer, eller sælge eller donere elementerne efter brug.
Ved at sikre at materialer bliver brugt i stedet for at optage plads på et lager, skaber de værdi i stedet for at være en udgift. Og vigtigst af alt sænker det behovet for at købe flere og nye elementer til udstillingerne.
Værktøjer
For at blive endnu bedre til at dele udstillingselementer, kan det være nødvendigt at opdatere jeres lagerføringspraksis. Vejledningen til cirkulær lagerstyring kan hjælpe jer forhold og ambitioner i forhold til deling af udstillingselementer.
Lån eller leje af udstillingselementer kan være en god måde at sikre, at de materialer og produkter, der allerede findes på eget eller andres museum bliver brugt. Brug kontraktskabelonen til at sikre de formelle og juridiske rammer for udlånet.
Designguiden giver et overblik over, hvilke designstrategier museer, kunsthaller og andre organisationer, som laver midlertidige udstillinger, kan anvende i deres udstillingsdesign for at understøtte genbrug og cirkulære materialekredsløb og mindske klimaaftryk. Den præsenterer konkret viden om designgreb for cirkulær økonomi og tommelfingerregler og arbejdsspørgsmål, som I kan inddrage i jeres designprocesser.
Designguiden har til formål at præsentere erfaringer fra arbejdet med cirkulære designløsninger og skabe overblik over, hvilke aspekter der bør tages stilling til for at gøre udstillingerne mere bæredygtige gennem øget genbrug, levetidsforlængelse og bedre materialehåndtering. Dermed har guiden til formål at formidle viden om bæredygtige designtilgange og give konkrete eksempler på, hvordan de kan implementeres i praksis.
Guiden bruges i planlægningen af nye udstillinger i samarbejde mellem institutioner og eventuelle eksterne designere og arkitekter. Tag guiden med næste gang I skal planlægge en udstilling, og find inspiration til cirkulære designgreb, som I kan benytte.
Museet kan skabe forandring
Når museet vil arbejde med cirkulær økonomi, er det vigtigt at have øje for valget af materialer, og de beslutninger der påvirker, hvor meget materiale en udstilling vil forbruge. Det er to store faktorer for arbejdet med at mindske museets negative påvirkninger på klima og miljø.
For danske museer er der også er store potentialer for at have en positiv bæredygtighedspåvirkning. Når museet gør besøgende opmærksom på sit bæredygtighedsarbejde og stiller krav til leverandører og samarbejdspartnere, er museet med til at skabe forandringer der går ud over museets egen praksis.
Med flere end 17 millioner årlige besøgende på de danske museer, er der også et stort bæredygtighedspotentiale i museets interaktioner med besøgende. For at fremme den bæredygtige dagsorden kan museer skabe indhold, der fordrer tanker og samtaler om bæredygtighed.
Du kan finde inspiration til at arbejde med bæredygtighed i udstillingsproduktionen i vores case-eksempel om KØN Gender Museum. Her beskrives museets arbejde med at mindske CO2-udledningen i udstillingsproduktionen, og deres formidling af dette arbejde og bæredygtighed generelt.
Tak
Materialet er udarbejdet af In futurum og Kunst & historie under Københavns Kommune med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen. Designbureauet Yoke og Glud Museum har været vigtige partnere i udviklingen af projektet og værktøjerne. Tak for at vi må dele værktøjerne!
