Fra 2023 til 2024 var Museernes Grønne Akademi sammen med 10 danske museer en del af det internationale projekt Getting Climate Contol Under Control – eller Bæredygtig klimastyring, anført af hollandske Ki Futures.
Formålet med projektet var at understøtte de 10 museer i undersøgelser og optimeringer af deres klimastyringspraksisser. Efter at have udarbejdet en risikoanalyse af de berørte genstande har museerne, med hjælp fra eksperter fra Ki Futures, indsamlet data, indstillet klimaanlæg, arbejdet med luftflows og eksperimenteret med grænseværdier for temperatur og relativ luftfugtighed i samlingen. Der er taget udgangspunkt i Bizot-gruppens anbefalinger, som foreskriver en temperatur på 16-25 grader og en relativ luftfugtighed på 40-60% med maksimale udsving på 10% indenfor grænseværdierne på 24 timer for langt de fleste genstande.
Projektet lykkedes med at vise, at det for mange museer er muligt at reducere energiforbruget markant uden investeringer, men ved enten optimeringer i driften eller ved at ændre vaner for personalet. Dette uden at gå på kompromis med bevaringskvaliteten.
Læs Ki Futures’ afsluttende rapport om projektets proces, metode og resultater.
Risikovurdering, data og nye vaner
Selvom de museernes tiltag er sket pba. af risikovurderinger af samlingen og konkrete vurderinger af muligheder, behov og ønsker, er der gode muligheder for at bruge de samme tilgange til klimastyringen på andre museer. Erfaringer fra projektet har nemlig vist, at lavpraktiske undersøgelser af klimaforholdene og museets praksisser kan give indsigter, der kan lede til besparelser.
I projektet har det været vigtigt at arbejde på baggrund af data. Derfor indledtes projektet med et fokus på data og indsamling af dette. For har museet tilstrækkelig data om klimaforholdene? Hvor i lokalerne sidder de dataloggere, der indsamler data? Tages data i brug som grundlag for beslutninger?
Efter at være blevet bekendt med museets udgangspunkt, blev der formuleret målsætninger og fokusområder for arbejdet. Det førte til en række tests af metodikker, vaner og hardware.
Testene skulle fx vise, hvor stor effekten er, når der skrues på HVAC-anlæg, hvad der sker, hvis luftstrømmen ændres – fx ved en lukket dør, og hvordan klimaet påvirkes, når anlæggene lukkes i kortere og længere perioder. Forsøg som disse gav museerne konkret erfaring med deres anlæg, og gav en stærkere fælles forståelse for, hvordan indeklimaet kan påvirkes med energibesparelser til følge.
Klimastyring – en tværfaglig opgave
Udover at sætte fokus på potentialerne for besparelser, arbejdede projektet med en tværfaglig tilgang til spørgsmålet om konservering. Både registratorer, driftsansatte og konservatorer deltog i projektet for at forankre nye praksisser bredt og sikre, at de forskellige fagligheder kan arbejde sammen om at nå deres mål.
By approaching the issues as a team, collections and facilities staff now share a common understanding and are working toward unified climate strategies.
Tor Erik Skaaland, Skagens Museum1
Ligesom på Skagens Museum oplevede flere andre også gode effekter af at arbejde sammen om indeklimaet. Den fælles forståelse af udfordringer og løsninger gør for mange, at det er blevet lettere at finde løsninger på udfordringerne forbundet med indeklima.
Udlån og låneaftaler
Flere af projektmuseerne arbejdede sideløbende med brugen af virtuel kurér ifm. med udlån af genstande. Der er nemlig væsentlige udledninger direkte forbundet med den fysiske kurér, der ofte følger med genstanden når de lånes ud. For på sigt at opnå CO2-besparelser var det derfor et delmål for projektet at give museerne erfaring med brugen af virtuel kurér.
Samtidigt havde flere museer behov for at opdatere deres skabelon for låneaftaler efter at have taget Bizot-anbefalinger til sig.
Projektet afholdt workshops om både klimaparametre i låneaftaler og virtuel kurér, for at gøre begge dele nemme at implementere. Bizot-anbefalingerne nævnes fx i låneaftalen for Statens Museum for Kunst:
“SMK follows the BIZOT-guidelines and the ICOM-CC and IIC Declaration on Environmental Guidelines (2014) to ensure the safety of the art works, while seeking to reduce the environmental impact.
Relative humidity in exhibition and storage spaces is to be maintained between 40% and 60%. It must not vary by more than 10% in any 24 hour period. More sensitive objects will require specific and tighter RH control, depending on the materials, condition, and history of the work of art. A SMK conservator’s evaluation is essential in establishing the appropriate environmental conditions for the works of art requested for loan”
Projektets resultater
Museerne opnåede forskellige resultater alt efter deres specifikke fokus. Nogle har opnået væsentlige energibesparelser på op til 30%, mens andre har fået indsigter og nye perspektiver på deres arbejde med klimastyring eller luftflows. Dyk ned i de enkelte museers arbejde i case-eksemplerne nedenfor eller i den engelske Impact report.
Recirkulering af luft, et lavere tryk i ventilationen og ændret udstillingsplanlægning sparer energi på ARoS.
Glyptoteket eksperimenterede med nedlukninger af ventilation, og vedtog at følge Bizot i bygninger og udlån.
CASE – Den Hirschsprungske Samling
Med opsætning af flere sensorer har museet styrket datagrundlaget til brug ved beslutninger om klimatisering i bygningen.
AI-styret ventilation, et nyt bypass-spjæld og en beslutning om at følge Bizot-anbefalingerne effektiviserer klimastyringen og sparer energi.
Ændringer i ventilationsanlæggets indstillinger og bygningens luftflow reducerede energiforbruget med 18%..
Natlige nedlukninger af ventilationen og bedre luftcirkulation gav et mere stabilt indeklima og en reduktion af energiforbruget på 22%.
CASE – Statens Museum for Kunst
Data på baggrund af forsøg viste SMK, at natlige nedlukninger af HVAC-anlæg har minimal effekt på indeklimaet. Derfor blev forsøget til fast praksis.
Med få tekniske justeringer og en ny el-ovn på solceller har museet mindsket energiforbruget uden at gå på kompromis med bevaringsforholdene.
Vardemuseerne lærte, at klimaet i pap- og flamingokasserne er overraskende stabilt – og vedtog gradvist at følge Bizot-gruppens anbefalinger.